Stian Jensrud står sammen med sin kone Kristin i spidsen for Café Europa.

Stian Jensrud står sammen med sin kone Kristin i spidsen for Café Europa.

Café Europa vil gøre en forskel for Gellerup

Café Europa i Blixens i Gellerup åbnede i starten af året, snart er også en italiensk restaurant på vej

Af
Anders Munk Povlsen

Nystartet Det er to nordmænd, der står i spidsen for maden i Teknik og Miljøs nye hovedkontor Blixens i Gellerup. Ægteparret Kristin og Stian Jensrud har privat slået sig ned i Risskov for at drive kantine, café, restaurant og kafferisteri i det vestlige Aarhus. Stian er direktør for Café Europa i Aarhus, imens Kristin er restaurant- og caféchef. Café Europa findes også i København og driver flere kantiner i hovedstaden.

”Vi har diskuteret frem og tilbage med Aarhus Kommune. Først og fremmest hvad for en kantine, der skulle laves. Men kommunen ville gerne have et større projekt. Vi kom med nogle idéer, om at vi kunne lave en café, og måske kunne vi lave en restaurant. Vi meget glade for kaffe, så derfor ville vi gerne lave et kafferisteri. I alt bliver det en totalpakke, som gør, at projektet er meget spændende for os. Området her er under udvikling. Det synes vi er sjovt at være med til,” siger Stian Jensrud.

Café Europa har til huse i Teknik og Miljøs nye hovedkvarter Blixens på hjør

Café Europa har til huse i Teknik og Miljøs nye hovedkvarter Blixens på hjør

Stian har en baggrund i kaffebranchen, derfor ligger det nye kafferisteri ham særlig nært. Det var, fordi han arbejdede hos Café Europa i Københavns kaffeleverandør, at han kom til at høre om projektet i Aarhus.

Italiensk restaurant på vej

Kantinen som Café Europa driver i Blixens åbnede 22. januar. Den servicerer hovedsageligt de 1.050 ansatte, men er åben for alle til frokost mellem klokken 11 og 13.30. Caféen slog dørene op 1. februar og byder blandt andet på panini og burger. Den har åbent mellem klokken 11 og 17. Kafferisteriet startede op i slutningen af februar og åbner allerede klokken 7.30, så folk kan spise morgenmad der.

”Det er gået fint. Vi har en positiv udvikling i forhold til omsætning. Vi er glade for, at der er 1.050 brugere i huset, som gør, at starten er nemmere. Men det tager tid, og vi skal have markedsført os på en god måde ude i samfundet for at trække flere folk ind til caféen og kafferisteriet,” siger Stian Jensrud.

Senest til maj vil også en italiensk restaurant støde til den store portefølje, der udgør Café Europa i Aarhus.

”Vi starter lidt forsigtigt med at have åbent en dag om ugen, formentlig fredag. Restauranten får cirka 80 siddepladser. Vi bruger samme køkken som kantinen, så på den måde får vi hele driften til at hænge sammen. Det bliver en italiensk restaurant med a la carte menu. Så vi kommer til at have pizza, men også pasta-, kød- og fiskeretter. Det kommer til at blive serveret med god vin og god øl til en fornuftig pris,” fortæller Stian Jensrud.

Vil gøre en forskel for området og mennesker

Med de mange forskellige tilbud håber Stian Jensrud, at Café Europa kan være med til at udvikle området i Gellerup til at blive et mere attraktivt.

”Visionen er, at vi skal være med til at lave en positiv forandring i nærområdet. Vi skal lave en meningsfyldt kantine. I forhold til café, restaurant og kafferisteri, vil vi lave et lokalt tilbud her i området, som er spændende og positivt. Vi vil tilbyde god mad og drikke og sørge for, at der sker noget her i området,” siger han.

Virksomheden ønsker dog ikke kun at gøre en forskel for omgivelserne i Gellerup. Også som arbejdsplads vil Café Europa at gøre en ekstra indsats. Derfor har caféen allerede nu haft otte medarbejdere i jobprøvning.

”Inklusion og det at hjælpe folk, der har svært ved at få et arbejde. Det er noget, som ligger vores hjerte nært. Det kan være folk, der skal brancheafklares i et køkken. Vi har en medarbejder med fra København, som har erfaring med inklusion, og derfor kan hjælpe folk med at komme i arbejde. Nogle vil få fast job hos os, og nogle vil få papir på, at de har gennemgået en træning i et køkken eller med service,” siger Stian Jensrud.

Udover café, restaurant og kafferisteri leverer Café Europa også mad.

Udover café, restaurant og kafferisteri leverer Café Europa også mad.

Publiceret 18 April 2019 10:00

SENESTE TV