Chefredaktørens klumme:

En regnbuefarvet bænk og jargon på stadion

Det er vigtigt, at der kan være plads til alle på Ceres Park, mener Claus Krogh

I den forgangne uge kom fodbolden endnu engang i mediernes søgelys. Denne gang på baggrund af homofobiske tilråb imod Viktor Fischer, der spiller for fodboldklubben FC København. Episoden fandt sted i Odense og både klubber, og fangrupperinger tog straks behørigt afstand. Hovedpersonen selv sagde ganske rammende, at han ikke forstod, hvorfor bøsse skal være et skældsord i 2019.

Dagen efter var kommunen og AGF hurtigt ude ved medielågen og fik med fornem dækning fra alle medier i Aarhus - inklusiv os selv her på Lokalavisen - placeret en regnbuefarvet bænk på John Stampes Plads foran stadion. En kæk kommunikationschef fra Teknik og Miljø, kunne næsten ikke komme til for sig selv i egen begejstring for timingen i mediestuntet og sagde til pressen: "Bænken er en lille huskekage. En huskebænk."

Pointen er, at der skal være plads til alle - på og udenfor stadion. Og det er vigtigt: Der skal være plads til alle. Også til de fans, der kommer på stadion for med svulstig patos at råbe højt efter modstanderen, dommeren og indimellem egne spillere. Som flittig gæst i mere end 30 år har jeg hørt rigtig mange tilråb, der absolut aldrig var gået uden for stadion. Når man så står dér, og sidemanden råber en rigtig genial sviner efter en modstanderspiller, så griner alle omkringsiddende, og så er man videre. Det er også en del af fællesskabet.

Når de i fan-afdelingen i kampene med den københavnske rival FCK råber: "Vi hader - Vi hader - Vi hader FCK", så er det jo ikke fordi, at de bærer rundt på et had i hjertet, der stikker så dybt, at de kan finde på at reagere på det udenfor stadion. Det er en del af fællesskabet at synge sådan. Det er også en del af stadionoplevelsen for rigtig mange mennesker. For en del år siden blev der råbt abelyde efter spillere fra Afrika - også i Aarhus. Stærkt racistiske tilråb var også for bare ti år siden reglen og ikke undtagelsen. Det er stort set forstummet. Enkelte kan stadigvæk ikke dy sig. Men her bliver der ikke grinet med af de omkringsiddende. Her bliver der stille. Jargonen på stadion indretter sig efter normen i samfundet, hvilket jo er ganske naturligt. Og med den fokus der nu er på homofobiske tiltråb, så forstummer de også snart. Heldigvis er der stadigvæk masser af plads til og muligheder for at være engageret og råbe højt - bare uden homofobiske og racistiske ytringer.

Med venlig hilsen

Claus Krogh

Ansvarshavende

chefredaktør

Publiceret 15 April 2019 09:00

SENESTE TV