Patienter får nu bedre mulighed for at finde en parkeringsplads på AUH i Skejby.

Patienter får nu bedre mulighed for at finde en parkeringsplads på AUH i Skejby. Pressefoto AUH

Flere parkeringspladser til patienterne på AUH

260 nye parkeringspladser til patienter skal afhjælpe mangel på parkeringsmuligheder

Stor set alle afdelinger af Aarhus Universitetshospital er nu flyttet til hospitalet i Skejby. Det har ifølge hospitalet kunnet mærkes på trafikken og parkeringsmulighederne, og det har betydet, at patienter har kørt frustrerede rundt eller ikke har kunnet parkere tæt på den relevante indgang.

"Det stemmer slet ikke overens med den service og den oplevelse, vi er garanter for overfor patienterne. Vi kan se, at vi har nok parkeringspladser, men fordelingen af dem er skæv særligt i den sydlige del af hospitalet, hvor flere patienter har haft svært ved at finde ledige pladser. Så det retter vi nu op på," siger hospitalsdirektør Poul Blaabjerg i en pressemeddelelse fra AUH.

Aarhus Universitetshospital vil løse problemet ved at åbne ekstra 260 parkeringspladser til patienter.

Fra 2. april bliver 179 pladser forbeholdt patienter på P7, som ligger i den sydlige del af hospitalet mellem indgang D og E tæt på Infektionssygdomme og Kræftafdelingen. Denne parkeringsplads har hidtil typisk været optaget af medarbejdere fra morgenstunden og dermed ikke været en mulighed for patienter med en morgen- eller formiddagstid.

I begyndelsen af juni åbner yderligere 80 nye parkeringspladser på P5 ved indgang C, som også ligger tæt på Kræftafdelingen.

Ændringen betyder selvfølgelig noget for medarbejderne, der kommer i bil. Fra 2. april kommer der 60 helt nye parkeringspladser kun for medarbejdere i den sydlige del af hospitalet. Derudover er der stadig en del uudnyttede parkeringspladser på den plads, der hedder P4, som rummer 250 pladser, mens der i den modsatte ende af hospitalet er 650 pladser på P23, hvoraf mange også er uudnyttede.

jr

Publiceret 26 March 2019 00:00

SENESTE TV