Toki Sushi på Stjernepladsen.

Toki Sushi på Stjernepladsen. Foto: Aarhus Update

Madanmeldelse:

Gode takter hos Toki Sushi, men kedelig og til tider tør sushi

Ny sushi-restaurant i det nordlige Aarhus er en blandet fornøjelse

Af
Jan L. Pedersen

Aarhus Update

Madanmeldelse Ved Stjernepladsen ligger Toki Sushi, som åbnede for godt en måneds tid siden. De holder til i de lokaler som førhen husede Brormands Madstue, der lukkede. Nu er lokalerne nyrenoverede, og der er restaurant, men de laver også takeaway. Vi satte os for at teste sidstnævnte.

Lidt sushi fra Toki Sushi.

Lidt sushi fra Toki Sushi. Foto: Aarhus Update

Vi bestilte følgende:

Simple Choice til 119 kroner, nigiri (4 stk.), grillet tun 65 kroner, hosomaki (8 stk.) med laks til 35 kroner, forårsrulle (hjemmelavet) med salat til 55 kroner og toki to go til 100 kroner. Udvalget var pænt stort, og der var fine og varierede menuer, som senere skulle vise sig at være i den kedelige ende.

Simple Choice fra Toki Sushi.

Simple Choice fra Toki Sushi. Foto: Aarhus Update

Nigirien var der nok af. Fem i hver menu. Laksen og tunen var saftig, mens tigerrejen var tør. Vores uramaki havde en god størrelse. Ikke store, men passende. Dem med crispy ebi var ikke sprøde. Lidt synd, men de smagte fint, dog uden at overraske. Generelt var sushien i orden, men jeg havde forventet noget nyt. Måske min fejl, da jeg troede Toki Sushi ville skille sig ud fra flere af de andre sushi-forretninger i Aarhus. Men sådan skulle det ikke være.

Sushi til to personer fra Toki Sushi.

Sushi til to personer fra Toki Sushi. Foto: Aarhus Update

Takeaway til tiden

Vores mad kom til tiden. Vi havde bestilt på Just Eat, men var ikke klar over, hvem der kom med maden. Måske Just Eat selv, måske Toki Sushi selv. Det er også underordnet, for maden kom til tiden. Prisen var 79 kroner, hvilket vel er okay. Det stod fint i boksene, og det var visuelt pænt. Der er ros for, at maden kommer tid tiden.

Toki to go fra Toki Sushi.

Toki to go fra Toki Sushi. Foto: Aarhus Update.

Vores regning

Prisen var i orden. Den var i bunden af midtersegmentet. Vi måtte slippe 379 kroner for sushi til to personer. Ikke klodens best buy, da ris er hovedingrediensen, men fisk er ikke billig. Men alligevel. Hvis nu det hele spillede, så var det en rigtig god pris. Men vi var ikke oppe at ringe, så dermed blev prisen ikke ligefrem et fund.

Hosomaki og grillet tun fra Toki Sushi.

Hosomaki og grillet tun fra Toki Sushi. Foto: Aarhus Update

Vurdering

Der var gode takter at spore hos Toki Sushi, men jeg syntes, sushien var kedelig. Risen manglede smag, selvom konsistensen var i orden, men de virkede lidt tørre. Ikke alle stykkerne, men nogle af dem var ikke klæge, som de burde være. Andre var. Ikke i orden, da man må forvente, at alle stykkerne er på samme niveau. Fisken var fin, men jeg syntes, den manglede præcision. Blandt andet var laksen i forskellig tykkelse.

Sushi fra Toki Sushi.

Sushi fra Toki Sushi. Foto: Aarhus Update

Jeg syntes, der var gode takter at spore hos Toki Sushi. Blandt andet forårsrullerne var perfekt sprøde og var faktisk vores klare favorit, selv om de blot blev bestilt for “sjov”. Sushien er klassisk, hvis det begreb giver mening. Der var ikke noget nyt over det, hvilket jeg havde sat næsen op efter. Mere smag, og bedre ris er efter min mening punkter, som Toki Sushi med rette kan arbejde lidt på. Hvis de gør det, så vil jeg helt sikkert bestille eller besøge dem igen.

Toki Sushi

    Randersvej 19, kælder, tv. 8200 Aarhus N

Publiceret 15 March 2019 06:00

SENESTE TV