Marie Hede Pedersen flyttede 1. februar ind i Teknik og Miljøs nye kontordomicil på Karen Blixens Boulevard. Hun synes, det er et dejligt sted at være.

Marie Hede Pedersen flyttede 1. februar ind i Teknik og Miljøs nye kontordomicil på Karen Blixens Boulevard. Hun synes, det er et dejligt sted at være. Foto: Tahmasbi

Se kommunens nye kæmpedomicil i Gellerup:

Marie har fået en af byens smukkeste arbejdspladser

Miljø og Teknik er flyttet til Gellerup i et gennemtænkt og næsten gennemsigtigt byggeri. Alle er velkomne til at opleve udsigten, caféen og indretningen med grønne områder og sofagrupper. Se fotogalleri i artiklen

Af
Bente Tahmasbi Hansen

I denne uge rykker de sidste af 1050 medarbejdere i Teknik og Miljø ind på deres nye arbejdsplads på Karen Blixens Boulevard 7 i Gellerup.

De bliver fordelt på mere end 20.000 kvadratmeter i seks etager. Det lyder voldsomt, men det er lykkedes arkitekterne fra Arkitema at skrue den uendelige række af kontorer sammen, så huset fremstår åbent, lyst og imødekommende.

En af de 1050 medarbejdere er Marie Hede Pedersen. Hende møder avisen på anden sal, hvor hun er i gang med at flytte tomme papkasser ud af sit kontor. Hun flyttede ind 1. februar og ser meget tilfreds ud.

"Jeg er bare glad. Det er et friskt pust at flytte ind i det her nye og fine hus, hvor jeg føler mig rigtig godt tilpas," siger Marie Hede Pedersen, der er assistent i afdelingen for byggeri i Plan og Miljø.

Hun er meget tilfreds med alt lige fra udsigten og indretningen til akustikken.

"Vi er fire i samme rum og det fungere rigtigt fint. Jeg har fået en ny sidemakker og vi sidder sammen med to kolleger, som jeg var sammen med på det tidligere kontor. Så her er både noget nyt og noget kendt. Jeg har for eksempel også min gamle stol med herud," smiler hun.

Også projektchefen, Bente Sejersen er glad og tilfreds med det nye hus. Hun har fået mange positive tilkendegivelser fra glade medarbejdere.

"Hovedparten synes, det er fantastisk og glæder sig til at komme helt på plads og få ryddet op. Andre er bekymrede for, hvad det her er for et område. Vi håber, at de vil falde til og finde ud af, at det er et dejligt sted," siger hun.

I stueetagen ligger er der café, kantine og dette grønne område, hvor man kan spise eller bare mødes.

I stueetagen ligger er der café, kantine og dette grønne område, hvor man kan spise eller bare mødes. Foto: Tahmasbi

Grønne planter og sofagrupper

Man kan gå ind i den høje bygninger fra flere indgange. En af dem er gennem cafeen, Europa, som er enkel og hyggelig. Der er ingen vægge mellem den, restauranten og kantinen. De ligger alle i stueplan og vokser uden nogen markant adskillelse sammen med kommunens øvrige arealer.

De fordeler sig i flere atrium-områder, hvor man kan se hele vejen fra stueetagen og op til glastaget på sjette sal. Et af atriummerne hedder Lunden. Det har en gruppe træer i stueplan og har lange rækker af altankasser fulde af grønne hængeplanter på hver etage hele vejen op. Der er ligesom et væld af andre steder i huset borde og stole, så man kan holde møde eller pause her.

I det område, der kaldes A, er der en 30 meter høj, smal væg beklædt med grønne planter. En rund glaselevator løber ved siden af den. Den har et eneste stop og det er taget: roof top, som det kaldes. Derfra har man en storslået udsigt over hele byen. Lokalet på øverste etage er til arrangementer og da avisen kigger forbi, er teknikere ved at få en scene og lyden til en powerpoint om Stærk Fjernvarme på plads.

Bespisningen til gæsterne bliver kørt fra køkkenerne og op i den øverste glasetage via elevatoren, der ikke har plads til meget mere end en madvogn og en medarbejder. Når der er tryk på elevatoren, kan man bruge de mange trapper, der giver mange flotte kik. Man kan se folk holde møder i rummene med glasvægge ud mod atriummerne og man ser dem tale samnmen i de mange hyggekroge og samtale-områder.

Mødes på kryds og tværs

Der er i indretningen af huset tænkt på, hvordan man gør det nemt for medarbejderne at mødes på kryds og tværs og at føre uformelle samtaler med borgerne. Derfor er der både klassiske mødelokaler men også åbne samtalesteder tæt på trappen, sofagrupper og mødesteder mellem planterne.

"Vi har ønsket at funktionerne blev samlet og at man mødes i det daglige i stedet for at være adskilt i sektioner. Man skal opleve hinanden og tale sammen," siger Bente Sejersen.

"Tanken er, at man rykker ud af sit kontor, når man skal tale med en borger eller en kollega. Man kan lige slå sig ned og tale sammen. Det kræver, at vi får brudt vores vaner. Derfor har vi en gruppe, der skubber på og spørger folk, om de har husket at bruge huset," fortsætter hun.

Selv om huset er stort og åbent og fuldt af glas, er der en behagelig akustik. Det skyldes, at alle vægge er beklædt med akustikdug inde under de forskellige slags beklædninger, som adskiller sektionerne fra hinanden. I nogle områder er der genbrugstræ, som er savet op i pinde og monteret på væggene. I et andet ormåder er der metalplader med huller i.

Uanset hvor i huset, man befinder sig er der en behagelig lyd og ingen støj, selv om der sidder mennesker og taler. Det larmer heller ikke, at to flyttemænd bærer stole op og ned af trapperne, mens håndværkere arbejder ihærdigt på at gøre iværksætter-hjørnet i stueetagen færdigt.

"Der forskellige beklædninger på væggene i de fem områder, vi har inddelt huset i, så man bedre kan orientere sig," forklarer Bente Sejersen.

Hvis man har lyst til at se Katharina Gross's værk, udsigten eller indretningen af Teknik og Miljø, er der masser af mulighed for det. Alle er nemlig velkomne til at gå ind i huset og opleve det på hverdage i åbningstiden.

Hvis man har lyst til at se Katharina Gross's værk, udsigten eller indretningen af Teknik og Miljø, er der masser af mulighed for det. Alle er nemlig velkomne til at gå ind i huset og opleve det på hverdage i åbningstiden. Foto: Tahmasbi

Ny og gammel kunst

En af de mange ting, hun glæder sig over i det daglige, er kunsten på væggene. Det er mange steder de værker, kommunene hele tiden har haft, men som hænger på en helt ny måde.

"Vi har haft den tidligere museumsdirektør fra Aros, Jens Erik Sørensen, til at sammensætte værkerne på helt nye måder. Jeg er forundret og begejstret over hans evne til at sætte ting sammen, så de får et helt nyt liv," siger hun med stor begejstring i stemmen.

Hver gang kommunen bygger nyt, er den forpligtet til at bruge en procent af det beløb, byggeriet koster, til kunstudsmykning. I dette tilfælde er valget faldet på tyske Katharina Gross, der skabte furore, da hun malede bunden af Mindeparken rød i 2017. Det maleri, hun har fremstillet til Teknik og Miljø, lægger ikke op til stor debat men tilfører rummet masser af liv og farve.

"Hun kom med et spændende oplæg, vi alle synes om. Derfor har vi valgt hendes værk," siger Bente Sejersen.

Hvis man har lyst til at se Katharina Gross's værk, udsigten eller indretningen af Teknik og Miljø, er der masser af mulighed for det. Alle er nemlig velkomne til at gå ind i huset og opleve det på hverdage i åbningstiden. Der bliver senere arrangeret rundvisninger, som bliver annonceret blandt andet på kommunens hjemmeside og i Århus Onsdag.

Området her kaldes Lunden.

Området her kaldes Lunden. Foto: Tahmasbi

Fakta

Man kan gå ind fra gaden og opleve huset på Karen Blixens Boulevard 7 i åbningstiden.

Åbningstiden ligger endnu ikke helt fast men bliver i almindelig kontortid på hverdag.

Der bliver desuden arrangeret åbent hus og rundvisninger, når alt er helt på plads.

Huset er inddelt i seks områder: A, B, C, D, E og Y

Publiceret 27 February 2019 10:00

SENESTE TV

Kong Arthur: Kaja og Anders har syv roller, men kommer næppe på scenen

AARHUS Omkranset af bakket landskab, himmel og hav udspiller kampen mellem det gode og det onde sig ved Moesgaard. To år efter succesforestillingen ‘Røde Orm’ indtager Det Kongelige Teater endnu engang de smukke omgivelser omkring museet – denne gang med udendørsforestillingen ‘Kong Arthur’. Legenden om konger og dronninger, riddere og troldmænd vækkes til live af musikere, teknikere, syersker, stuntmænd og over 100 statister – langt størstedelen frivillige. Og så selvfølgelig en række professionelle skuespillere.

Frem til 29. juni har de alle vejret som medspiller. Og som modspiller. Regn og rusk giver en fantastisk effekt på scenen, og samtidig forøger de lunefulde vejrguder risikoen for sygdom blandt skuespillerne. Derfor arbejder man med såkaldte understudies – skuespillere der lærer en eller flere roller i forestillingen, men som kun kommer på scenen i rollen, hvis den skuespiller, der oprindeligt har fået rollen, bliver syg eller på anden måde forhindret.

De to aarhusianske skuespillere Kaja Kamuk og Anders Vølpert Momme er begge understudies i Kong Arthur.

“Man taler om at være understudy i første eller andet lag. Jeg er understudy på Kong Arthur og Leodegrance i første lag – og på Lancelot i andet lag. Det betyder, jeg kommer på scenen, hvis enten Jacob Lohmann, som spiller Arthur, eller Peter Gilsfort, som spiller Leodegrance, ikke kan. Bliver Martin Bo Lindsten forhindret, står der en understudy i første lag klar til at erstatte ham som Lancelot. Først hvis hans understudy bliver syg, skal jeg erstatte ham,” forklarer Anders.

Festlig, fyrig og fræk Rocky Horror

Han og Kaja har sat sig indenfor i det opstillede spisetelt for at nyde godt af varmeblæserne her, inden aftenens prøve kalder alle ud under åben himmel klokken 17.

Kaja Kamuk er understudy på tre kvinderoller i første lag og en i andet lag.

“Jeg er understudy på Dronning Guinnevere, dronningens hofdame og troldkvinden Morgana Le Fey i første lag. Og så på Søens dame i andet lag. Fire roller som er smaskforskellige,” siger Kaja.

En understudys udfordringer

Det er bare to uger siden, hele castet rykkede ud i den enorme scenografi ved Moesgaard.

“I de to første uger herude har jeg fokuseret 100 procent på Kong Arthur, da det er den rolle, som kræver mest af mig. Den kommende uge bruger jeg primært på at lære rollen som Leodegrance og først i den sidste uge inden premieren, tager jeg fat på Lancelot, da sandsynligheden for, jeg kommer til at spille den rolle, er meget lille. Og så har jeg stadig spilleperioden til at læse op,” siger Anders.

Han går til de fire roller, som han går til enhver anden rolle: læser manus igen, igen og så igen.

“Det er rugbrødsarbejde, der skal gøres - heldigvis har jeg let ved at lære replikker. Jeg kan også mærke, det hjælper mig, at jeg har været med til prøverne og hørt replikkerne så mange gange.” Anders lyder absolut fortrøstningsfuld.

Som understudies skal Kaja og Anders ikke bare lære flere karakterers replikker. De skal også kende deres gang på scenen.

“Replikkerne skal nok komme. Det, der er essentielt for mig, er at blive skarp på, hvad de forskellige karakterer gør hvornår, og hvordan de kommer fra A til B. Så når muligheden er der, går jeg på gulvet sammen med spillerne og er deres skygge under prøverne,” fortæller Anders.

Kaja nikker.

“Jeg gør det samme. For mig er det den måde, jeg bedst lærer replikkerne på – ved at få bevægelse på. Det rækker ikke at sidde på publikumstribunen og kigge på. I øvrigt ser man jo alting spejlvendt, når man sidder der. Det er nødvendigt at komme op og selv få det i kroppen. Og det giver en udfordring, når man er understudy på flere roller; man kan kun følge en rolle af gangen.” Hun trækker på skuldrene.

Kong Arthur er en actionfyldt forestilling, hvor riddere duellerer, og store slag udkæmpes for foden af slottet Camelot. Og for fødderne af publikum.

“I en forestilling som den her med heste og motorcykler på scenen og fægtekampe med sværd og stave, har sikkerheden højeste prioritet. Derfor har vi brugt rigtig meget tid på avanceret stuntkoreografi,” siger Kaja. Hun puster luft ud mellem læberne, så de ruller.

Ny sæson gentager successer

I stykket kæmper to af de roller, Kaja er understudy på, mod hinanden med lange stave.

“Stavkampen foregår hele vejen over scenen og omfatter cirka 60 slag. Den er koreograferet helt ned i detaljen. Koreografien er jeg nødt til at lære fra begge sider, da jeg skal kunne erstatte begge roller. Lige nu synes jeg, den er lidt svær at holde styr på, men forhåbentlig når jeg at få koreografien ind i kroppen, så jeg ikke behøver tænke over den længere,” siger Kaja og ryster hovedet energisk som for at få trinene til at falde på plads.

Funktion frem for ambition

Kaja og Anders øver koncentreret for at lære samtlige roller, de hver især er understudies på. Roller de måske aldrig kommer til at spille for et publikum.

“Jeg ved, jeg kommer på scenen som dronningens hofdame tre dage efter premieren. Så får jeg prøvet rollen af, og det glæder jeg mig til. Men ellers er min fornemste opgave her at holde røv og humør oppe på kollegaerne. Det er fedt at være med på en produktion som den her – også selv om lyset ikke falder på mig. Det er slet ikke afgørende,” bedyrer Kaja.

“Vores primære funktion er at skabe tryghed. Bliver nogen syge, er vi her til at dække ind. Selvfølgelig vil jeg da gerne prøve at spille rollerne, men kommer jeg til det, betyder det, at nogen ligger og er syge. Så kommer jeg ikke på scenen overhovedet, er det kun positivt,” stemmer Anders i.

“Som understudy skal man udfylde en konkret funktion, og man må sætte sine kunstneriske ambitioner lidt på pause. Kommer jeg eksempelvis på scenen som Kong Arthur, vil jeg spille rollen så tæt som muligt op af den måde, Jacob spiller den på. Mine medspillere skal jo kunne genkende rollen. Først i det tilfælde, hvor man får lov at spille rollen flere gange, kan man måske tilføre noget, sådan som man normalt gør det, når man spiller en rolle,” fortsætter Anders.

Kaja kommer med nogle lavmælte ‘mmm’er’ fra sin side af kurvesofaen.

“Normalt er jeg typen, der godt kan lide at have overskud i det arbejde, jeg laver. Som understudy på fire forskellige roller, er jeg nødt til at acceptere, at det har jeg ikke her. Det, der bekymrer mig mest lige nu, er kostumeskift. Dem er der en del af, og jeg har ingen idé om, hvad der er hvad. Men hvis jeg skal på scenen, er der forhåbentlig nogle andre, der har det overblik og kan stå klar med de kostumer, jeg skal skifte til,” lyder det håbefuldt fra Kaja.

Anders nikker. Som for at forsikre hende om, at det er der.

“Kommer vi på scenen, ved de andre, vi er ‘de nye i klassen’. Så alle både på og bag scenen vil have fokus på at hjælpe os. Vores medspillere vil nok også skrue ned for hitte-på-som-heden og holde sig til manus for ikke at hylle os ud af den,” supplerer han.

Vejret som med- og modspiller

I månedsvis har et hold af kreative og fingerfærdige syersker været travlt beskæftiget med at designe og kreere kostumerne til Kong Arthur. Resultatet er kostumer med en detaljerigdom og finesse, der er den parisiske catwalk værdi.

“Kostumerne er vanvittigt smukke, og det var fedt at se dem på i aftes, hvor vi havde vores første ‘gennemkravlning’ af forestillingen med kostumer og makeup,” siger Kaja.

“Vi får så vild en maskering! Nogle af os kunne jo nærmest ikke genkende hinanden.” Anders ler.

Gadborg vækker ikoniske dansetrin til live

Kaja har før spillet større, udendørs opsætninger, mens det for Anders er første gang.

“At stå på en scene i det fri er meget anderledes end at stå på en klassisk teaterscene. Her gør vejret, at der er nogle andre ting, man skal være opmærksom på end ellers. Noget af det, vi har joket med, er, at man skal vinke, inden man siger sin replik. Fordi det simpelthen er så vigtigt at gestikulere stort, når man siger noget. Ellers ved folk ikke, hvem der taler. Lige så vigtigt er det at stå stille, når der er andre, der siger noget, så ikke man tage opmærksomheden fra dem,” forklarer Anders med fagter og overdrevne artikulering for at understrege sin pointe.

“Det at spille udendørs kan virkelig noget. Selv når vejret er l-o-r-t – kan det noget. Det tilfører forestillingen en ekstra dimension, man ikke får ellers. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi håber, det bliver lunere i vejret. Forleden da vi havde prøve, var det på en scene, som var dækket af sne!” Kaja gør store øjne. Anders skutter sig i sin flyverdragt.

“Vejret skal nok nå at blive bedre. Men uanset skal rådet herfra til publikum lyde: Tag masser af varmt tøj på! Næsten uanset hvordan temperaturerne har været om dagen, bliver det koldt, når solen går ned,” siger han.

“Klokken er 17. Vi skal have alle til scenen,” lyder en mekanisk megafon-stemme over pladsen.

Kaja og Anders rejser sig fra kurvesofaen, lyner frakke og flyverdragt op og snor halstørklædet en ekstra gang om halsen. De går ud af teltet og forsvinder op ad den græsklædte skråning med retning mod scenen. Som riddere mod Camelot.