Præsteklumme:

Sygdom er en uorden

Af
Signe Kølbæk

Mårslet Kirke

præsteklumme Jeg ligger i sengen med influenza. Ikke den strenge, som nogen er ramt af. Den, hvor det lige kan passe ind, at jeg lægger mig, når jeg ikke skal til et vigtigt møde, have konfirmander eller en kirkelig handling. På behørig afstand smitter jeg vel ikke. Ellers ligger jeg her med slappe led, blanke øjne og hoved- og mavepine. Det er møg-irriterende. For der er så meget, jeg burde lave.

Jeg frygter en masse kaos, som jeg skal have rettet op på i min vinterferie, og vrede mennesker, der ikke kan forstå, de ikke får svar på deres mails. Der er en uorden i at være syg. Nu sker det heldigvis sjældent for mig, men jeg ved godt, hvordan omgivelserne reagerer, hvis det er. Er man ofte syg, er der mange, der bare ikke kan lade være med at give gode råd om alternative behandlinger eller kosttilskud. Eller værre endnu: fortælle én, at man skulle spise anderledes, få noget mere frisk luft, arbejde mindre. Eller måske det modsatte.

Nu kan man jo aldrig udelukke, at sådanne råd ikke er velmenende, så jeg plejer at svare venligt afvisende. Fra min sofa kunne jeg forleden følge Danmarksindsamlingen. Influenza eller ej – godt man er dansker og ikke en af de afrikanske kvinder, hvis liv kan ødelægges af sygdom eller ulykke. I visse afrikanske samfund anses det nemlig som en straf, og kan en healer ikke kurere sygdommen, udstødes pigen fra sin familie. For os, der lever under langt mere civiliserede forhold, hører det en fjern fortid til. Det skyldes primært det revolutionerende menneskesyn, Jesus introducerede.

I de lande, der er præget af Det Nye Testamentes menneskesyn, ser man anderledes på sygdom og helbredelse. Jesus gjorde op med tanken om, at sygdom eller handicaps skyldtes en form for straf for en eller anden stor synd, man havde begået. Jesus spørger aldrig til, hvad et menneske har gjort. Sygdom er blot noget, der er. Ikke fordi nogen har gjort sig fortjent til det. Men når konsekvensen af det bliver udstødelse af fællesskabet, reagerer Jesus ved at helbrede. Fordi vi alle har brug for at høre til. Kristendommen har for længst gjort sit indtog i vores kultur; jeg føler mig ikke udstødt, men indbildt savnet ved ikke at yde. Og det er jo en helt anden form for sygdom. En helt almindelig samfundsdiagnose.

Publiceret 23 February 2019 06:00

SENESTE TV