Rune Kilden fortæller på pressemødet om idéen med at omdanne det, der for snart 100 år siden blev døbt Aarhus Idrætspark til Aarhus Folkepark. Foto: Danni Paulsen

Rune Kilden fortæller på pressemødet om idéen med at omdanne det, der for snart 100 år siden blev døbt Aarhus Idrætspark til Aarhus Folkepark. Foto: Danni Paulsen

Byudvikler bag Folkepark opfordrer:

Deltag i processen, naboer

Rune Kilden opfordrer naboerne til stadionområdet til at deltage konstruktivt i arbejdet med at udvikle en ny bydel

Af
Danni Paulsen

"Det er mit indtryk, at der har været mange frygtscenarier om højhuse og alt muligt andet oppe at vende."

Sådan sagde byudvikler Rune Kilden efter onsdagen pressemøde, hvor han sammen med to arkitektfirmaer og samtlige idrætsaktører i stadionområdet fremlagde et bud på, hvordan fremtiden kan se ud derude.

Han har været tovholder på projektet og har hjulpet med at samle alle interesser.

"Fysisk er det et et kæmpestort projekt, men området er også ufatteligt interessant. Det er jo et historisk område med 100 år på bagen. Det er byens arvegods, vi prøver at se, om vi kan tilføre noget til," forklarer Kilden, der blev hentet ind som rådgiver af idrætsaktørerne.

Godt med følelser

Han har fra start været opmærksom på, at der har været rigtig mange delte holdninger til området. Ikke blot snakken om et nyt fodboldstadion, men også udviklingen af hele arealet midt i Havreballe Skov.

”Der har været skrevet mange læserbreve og indlæg allerede, så det er i høj grad et område, som involverer en masse følelser. Men det ser jeg som noget positivt. Følelser er udtryk for engagement, og at folk har en holdning til tingene. Det kan være med til at skabe noget unikt."

På onsdagens pressemøde lagde han og arkitekterne, der fremlagde detaljerne i planen, ikke skjul på, at der er mange ubekendte i projektet. Det var en bevidst strategi ikke at gå alt for meget i detaljen.

"Vi kommer ikke med en færdig plan fordi, det er et oplæg til en debat med alle interessenter – naboer, politikere og forhåbentligvis også fonde. Vi siger: 'Vi kan lave et projekt, som, vi tror, kan forene aarhusianerne.'"

En stor del af Aarhus Folkepark-visionen er at sælge byggeretter i trekanten fra væddeløbsbanen til Carl Nielsens Vej. Ifølge Rune Kilden kan det finansiere udviklingen af området.

Den idé har tidligere været nævnt i en kommunal rapport som en mulighed, og det har vakt stor modstand fra områdets naboer, der vil beholde de rekreative arealer.

"Men jeg tror også, at nogle af naboerne, når de ser det her vil tænke, hvad der kan være i det for dem. Hvilket område kan det blive til, og kan det give en kvalitet, så det bliver et endnu bedre område at vokse op i? Når jeg udvikler, kan jeg kun lave noget, jeg selv ville have lyst til at være en del af, og når det er tilfældet, er min erfaring, at andre også har samme lyst. Min erfaring siger mig, at den her udvikling ville kunne have en positiv effekt for alle. Hvis alle læner sig lidt ind mod hinanden, og vi står sammen, tror jeg på, at det kan ske," siger Kilden.

Illustration: Arkitektfirmaet Sleth og C.F. Møller

Illustration: Arkitektfirmaet Sleth og C.F. Møller

Provokerer med vilje

Han anerkender naboernes betænkeligheder og håber, de vil byde ind med konstruktive forslag.

"Under alle omstændigheder skal vi lave noget, der løfter området. Det er en helt naturlig reaktion for mennesker, at de gerne vil bevare det, der er. Men jeg håber også, når de får kigget på projektet, at de kan se kvaliteterne i noget af det. Og det kan de så kan tage med videre i bearbejdningen af projektet. Det er jo ikke et færdigt produkt, hvor vi siger, at vi vil have, at tingene skal se sådan her ud. Det er bare meget nemmere at snakke med naboer, hvis vi har noget konkret at snakke ud fra. Men idéen med et oplæg som dette er også at provokere lidt, så vi vækker noget i folk og får dem til at forholde sig til det," forklarer byudvikleren.

Inden den store debat om området gik i gang, havde de fleste nok fornemmelsen af, at de forskellige idrætsaktører i området udelukkende ville pleje egne interesser, og at de ender ville være sværest at få til at mødes.

Men Kilden har erfaret, at det springende punkt bliver den sydlige del, der indbefatter væddeløbsbanen og naturarealerne.

”Der er ingen tvivl om, at miljøet omkring væddeløbsbanen er det mest følsomme, hvis jeg skal lave en følsomhedsskala. Vi bearbejder nogle parkeringspladser og flytter om på en tennisklub, og det er ting, der er knap så mange følelser omkring. Men hvad angår miljøet omkring væddeløbsbanen, hvor der både er dyr og naboer involveret, skal man beholde fløjlshandskerne på. Og det har jeg fuld forståelse for."

Publiceret 23 February 2019 11:30

SENESTE TV

Kong Arthur: Kaja og Anders har syv roller, men kommer næppe på scenen

AARHUS Omkranset af bakket landskab, himmel og hav udspiller kampen mellem det gode og det onde sig ved Moesgaard. To år efter succesforestillingen ‘Røde Orm’ indtager Det Kongelige Teater endnu engang de smukke omgivelser omkring museet – denne gang med udendørsforestillingen ‘Kong Arthur’. Legenden om konger og dronninger, riddere og troldmænd vækkes til live af musikere, teknikere, syersker, stuntmænd og over 100 statister – langt størstedelen frivillige. Og så selvfølgelig en række professionelle skuespillere.

Frem til 29. juni har de alle vejret som medspiller. Og som modspiller. Regn og rusk giver en fantastisk effekt på scenen, og samtidig forøger de lunefulde vejrguder risikoen for sygdom blandt skuespillerne. Derfor arbejder man med såkaldte understudies – skuespillere der lærer en eller flere roller i forestillingen, men som kun kommer på scenen i rollen, hvis den skuespiller, der oprindeligt har fået rollen, bliver syg eller på anden måde forhindret.

De to aarhusianske skuespillere Kaja Kamuk og Anders Vølpert Momme er begge understudies i Kong Arthur.

“Man taler om at være understudy i første eller andet lag. Jeg er understudy på Kong Arthur og Leodegrance i første lag – og på Lancelot i andet lag. Det betyder, jeg kommer på scenen, hvis enten Jacob Lohmann, som spiller Arthur, eller Peter Gilsfort, som spiller Leodegrance, ikke kan. Bliver Martin Bo Lindsten forhindret, står der en understudy i første lag klar til at erstatte ham som Lancelot. Først hvis hans understudy bliver syg, skal jeg erstatte ham,” forklarer Anders.

Festlig, fyrig og fræk Rocky Horror

Han og Kaja har sat sig indenfor i det opstillede spisetelt for at nyde godt af varmeblæserne her, inden aftenens prøve kalder alle ud under åben himmel klokken 17.

Kaja Kamuk er understudy på tre kvinderoller i første lag og en i andet lag.

“Jeg er understudy på Dronning Guinnevere, dronningens hofdame og troldkvinden Morgana Le Fey i første lag. Og så på Søens dame i andet lag. Fire roller som er smaskforskellige,” siger Kaja.

En understudys udfordringer

Det er bare to uger siden, hele castet rykkede ud i den enorme scenografi ved Moesgaard.

“I de to første uger herude har jeg fokuseret 100 procent på Kong Arthur, da det er den rolle, som kræver mest af mig. Den kommende uge bruger jeg primært på at lære rollen som Leodegrance og først i den sidste uge inden premieren, tager jeg fat på Lancelot, da sandsynligheden for, jeg kommer til at spille den rolle, er meget lille. Og så har jeg stadig spilleperioden til at læse op,” siger Anders.

Han går til de fire roller, som han går til enhver anden rolle: læser manus igen, igen og så igen.

“Det er rugbrødsarbejde, der skal gøres - heldigvis har jeg let ved at lære replikker. Jeg kan også mærke, det hjælper mig, at jeg har været med til prøverne og hørt replikkerne så mange gange.” Anders lyder absolut fortrøstningsfuld.

Som understudies skal Kaja og Anders ikke bare lære flere karakterers replikker. De skal også kende deres gang på scenen.

“Replikkerne skal nok komme. Det, der er essentielt for mig, er at blive skarp på, hvad de forskellige karakterer gør hvornår, og hvordan de kommer fra A til B. Så når muligheden er der, går jeg på gulvet sammen med spillerne og er deres skygge under prøverne,” fortæller Anders.

Kaja nikker.

“Jeg gør det samme. For mig er det den måde, jeg bedst lærer replikkerne på – ved at få bevægelse på. Det rækker ikke at sidde på publikumstribunen og kigge på. I øvrigt ser man jo alting spejlvendt, når man sidder der. Det er nødvendigt at komme op og selv få det i kroppen. Og det giver en udfordring, når man er understudy på flere roller; man kan kun følge en rolle af gangen.” Hun trækker på skuldrene.

Kong Arthur er en actionfyldt forestilling, hvor riddere duellerer, og store slag udkæmpes for foden af slottet Camelot. Og for fødderne af publikum.

“I en forestilling som den her med heste og motorcykler på scenen og fægtekampe med sværd og stave, har sikkerheden højeste prioritet. Derfor har vi brugt rigtig meget tid på avanceret stuntkoreografi,” siger Kaja. Hun puster luft ud mellem læberne, så de ruller.

Ny sæson gentager successer

I stykket kæmper to af de roller, Kaja er understudy på, mod hinanden med lange stave.

“Stavkampen foregår hele vejen over scenen og omfatter cirka 60 slag. Den er koreograferet helt ned i detaljen. Koreografien er jeg nødt til at lære fra begge sider, da jeg skal kunne erstatte begge roller. Lige nu synes jeg, den er lidt svær at holde styr på, men forhåbentlig når jeg at få koreografien ind i kroppen, så jeg ikke behøver tænke over den længere,” siger Kaja og ryster hovedet energisk som for at få trinene til at falde på plads.

Funktion frem for ambition

Kaja og Anders øver koncentreret for at lære samtlige roller, de hver især er understudies på. Roller de måske aldrig kommer til at spille for et publikum.

“Jeg ved, jeg kommer på scenen som dronningens hofdame tre dage efter premieren. Så får jeg prøvet rollen af, og det glæder jeg mig til. Men ellers er min fornemste opgave her at holde røv og humør oppe på kollegaerne. Det er fedt at være med på en produktion som den her – også selv om lyset ikke falder på mig. Det er slet ikke afgørende,” bedyrer Kaja.

“Vores primære funktion er at skabe tryghed. Bliver nogen syge, er vi her til at dække ind. Selvfølgelig vil jeg da gerne prøve at spille rollerne, men kommer jeg til det, betyder det, at nogen ligger og er syge. Så kommer jeg ikke på scenen overhovedet, er det kun positivt,” stemmer Anders i.

“Som understudy skal man udfylde en konkret funktion, og man må sætte sine kunstneriske ambitioner lidt på pause. Kommer jeg eksempelvis på scenen som Kong Arthur, vil jeg spille rollen så tæt som muligt op af den måde, Jacob spiller den på. Mine medspillere skal jo kunne genkende rollen. Først i det tilfælde, hvor man får lov at spille rollen flere gange, kan man måske tilføre noget, sådan som man normalt gør det, når man spiller en rolle,” fortsætter Anders.

Kaja kommer med nogle lavmælte ‘mmm’er’ fra sin side af kurvesofaen.

“Normalt er jeg typen, der godt kan lide at have overskud i det arbejde, jeg laver. Som understudy på fire forskellige roller, er jeg nødt til at acceptere, at det har jeg ikke her. Det, der bekymrer mig mest lige nu, er kostumeskift. Dem er der en del af, og jeg har ingen idé om, hvad der er hvad. Men hvis jeg skal på scenen, er der forhåbentlig nogle andre, der har det overblik og kan stå klar med de kostumer, jeg skal skifte til,” lyder det håbefuldt fra Kaja.

Anders nikker. Som for at forsikre hende om, at det er der.

“Kommer vi på scenen, ved de andre, vi er ‘de nye i klassen’. Så alle både på og bag scenen vil have fokus på at hjælpe os. Vores medspillere vil nok også skrue ned for hitte-på-som-heden og holde sig til manus for ikke at hylle os ud af den,” supplerer han.

Vejret som med- og modspiller

I månedsvis har et hold af kreative og fingerfærdige syersker været travlt beskæftiget med at designe og kreere kostumerne til Kong Arthur. Resultatet er kostumer med en detaljerigdom og finesse, der er den parisiske catwalk værdi.

“Kostumerne er vanvittigt smukke, og det var fedt at se dem på i aftes, hvor vi havde vores første ‘gennemkravlning’ af forestillingen med kostumer og makeup,” siger Kaja.

“Vi får så vild en maskering! Nogle af os kunne jo nærmest ikke genkende hinanden.” Anders ler.

Gadborg vækker ikoniske dansetrin til live

Kaja har før spillet større, udendørs opsætninger, mens det for Anders er første gang.

“At stå på en scene i det fri er meget anderledes end at stå på en klassisk teaterscene. Her gør vejret, at der er nogle andre ting, man skal være opmærksom på end ellers. Noget af det, vi har joket med, er, at man skal vinke, inden man siger sin replik. Fordi det simpelthen er så vigtigt at gestikulere stort, når man siger noget. Ellers ved folk ikke, hvem der taler. Lige så vigtigt er det at stå stille, når der er andre, der siger noget, så ikke man tage opmærksomheden fra dem,” forklarer Anders med fagter og overdrevne artikulering for at understrege sin pointe.

“Det at spille udendørs kan virkelig noget. Selv når vejret er l-o-r-t – kan det noget. Det tilfører forestillingen en ekstra dimension, man ikke får ellers. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi håber, det bliver lunere i vejret. Forleden da vi havde prøve, var det på en scene, som var dækket af sne!” Kaja gør store øjne. Anders skutter sig i sin flyverdragt.

“Vejret skal nok nå at blive bedre. Men uanset skal rådet herfra til publikum lyde: Tag masser af varmt tøj på! Næsten uanset hvordan temperaturerne har været om dagen, bliver det koldt, når solen går ned,” siger han.

“Klokken er 17. Vi skal have alle til scenen,” lyder en mekanisk megafon-stemme over pladsen.

Kaja og Anders rejser sig fra kurvesofaen, lyner frakke og flyverdragt op og snor halstørklædet en ekstra gang om halsen. De går ud af teltet og forsvinder op ad den græsklædte skråning med retning mod scenen. Som riddere mod Camelot.