Adm. direktør for Lidl, Dirk Fust

Adm. direktør for Lidl, Dirk Fust Pressefoto.

Klar med stor investering:

Flere nye Lidl-butikker på vej til Aarhus

Discountkæden Lidl har fokus på at etablere nye butikker i Aarhus og København, oplyser direktør Dirk Fust til Fødevarewatch

Af
Jonas Wrede Hansen

Det er ikke kun et hovedkontor, som Lidl har i sinde at bygge i Aarhus.

Ifølge mediet Fødevarewatch har Lidl planer om at bygge mellem 40 og 60 nye butikker i Danmark, og kædens fokus ligger således på Aarhus og København.

"Vi har vores største fokus på Aarhus og København. Vi har kun 5 butikker i Aarhus og 20 i København. Jeg tror, der er plads til 60-80 Lidl-butikker i hovedstadsområdet. Det er en stor udfordring, og det koster mange penge at udvikle en butik i København, så det tager tid," siger Dirk Fust, Adm. Direktør i Lidl Danmark, til Fødevarewatch.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Den tyske discountkæde åbnede den første butik i Danmark i 2005, og siden er der blevet til 117 butikker rundt omkring i landet. Den erklærede målsætning er, at antallet af butikker skal øges til omkring 220 i løbet af de kommende år.

"Vi har det seneste år investeret omkring 800 millioner kroner. I det kommende regnskabsår vil vi investere omkring en milliard kroner i Danmark. Størstedelen går til nyåbninger, automatisering af lageret i Køge, og at vi begynder at bygge vores hovedkontor," fortsætter Dirk Fust til Fødevarewatch.

Lidls nye hovedkontor i Danmark kommer til at ligge på Godsbane-arealet i Aarhus.

Publiceret 19 February 2019 19:30

SENESTE TV