Tidligere skolelærer Torben Haugaard er med til at planlægge en kulturuge i Åbyhøj.

Tidligere skolelærer Torben Haugaard er med til at planlægge en kulturuge i Åbyhøk. Foto: Jeppe Rafn

"Det er et fantastisk sted at bo": Åbyhøj vil have kulturuge

Kirken, biblioteket og Elværket vil arrangere kulturuge for alle borgere i Åbyhøj

Af
Jeppe Rafn

Lokale ildsjæle er i gang med at planlægge en kulturuge i Åbyhøj, som skal finde sted i uge 40.

"Det skal være for alle, og lige nu er der ikke noget, der er for småt eller stort. Vi henvender os til alle, der mangler en scene og gerne vil have et publikum. Vi håber at få gang i alle byens scener," fortæller en af initiativtagerne, Torben Haugaard.

Han er formand for Åby Biblioteks Venner og med i bestyrelsen i kultur og medborgerhuset Elværket. Biblioteksvennerne, Elværket og menighedsrådet i Åby Sogn står for det overordnede og håber, at så mange som muligt vil byde ind med arrangementer til bydelens nye kulturuge.

Kor og brune værtshuse

"Det kan være foreninger og kor - vi har tre-fire kor i Åbyhøj - og for eksempel også de brune værtshuse, der kan have musik på programmet. Vi vil også gerne have noget udendørs i Åbyparken, hvor man for eksempel kan have tai-chi og bevægelse for børn," fortæller Torben Haugaard, som er tidligere skolelærer.

Han skal ud på Åby Skole og Gammelgårdskolen for at fortælle om kulturugen, i håb om at skolerne og børnene vil deltage.

"Det er fantastisk at bo i Åbyhøj. Kulturugen skal bringe os endnu tættere sammen," siger Torben Haugaard.

Indtil videre er der planlagt en kirkekoncert tirsdag i uge 40.

Du kan henvende dig til kulturaaby@gmail.com, hvis du gerne vil bidrage til kulturugen i Åbyhøj, der efter planen finder sted for første gang i begyndelsen af oktober 2019.

Publiceret 10 February 2019 06:00

SENESTE TV

Galleri-rundtur i Aarhus

Galerie Møller Witt

Det er ved at være sidste chance for at se Jes Fomsgaards soloudstilling på Galerie Møller Witt. Fomsgaard har tidligere bidraget til udsmykningen af iNano Instituttet Aarhus Universitet. Udstillingen 'Artificiel Move' er åben til 26. juni og viser en række malerier med fokus bl.a. på kompleksiteten og bevægelsen i de mange forskellige rum, mennesker er en del af.

Galerie Møller Witt, Christiansgade 18, Aarhus C.

Galleri Gallo

De to kunstnere Louise Volsted Pedersen og Ulf Larsen udstiller for tiden på Galleri Gallo. Ulf Larsen har tidligere lavet naturmalerier, men efterhånden er det mere motiver fra byen og tegninger af jazzmusikere live, han har kastet sig over. Louise Volsted Pedersen eksperimenterer med udtryk, linje og former og henter inspiration bl.a. i naturen, blade og egne fotografier. Udstillingen kan ses til 19. juni.

Galleri Gallo, Nørre Allé 86, Aarhus C.

Galleri Profilen

180 ukendte værker af Hans Horn, hvis liv som soldat under 2. verdenskrig er beskrevet i Tom Buk-Swientys bog 'Det ensomme hjerte', udstilles på Galleri Profilen til 27. juni. Værkerne, der ikke har været udstillet før, viser bl.a. akvareller af blomster, landskaber, satiriske religiøse billeder og stærke traumatiske malerier om krigen.

Galleri Profilen, Grønnegade 93, Aarhus C.

Keller-Arlund – temporary art

Udstillingsstedet Keller-Arlund viser til 20. juni malerier af Vibeke Jensen, der har rum som gennemgående motiv. Kunstneren bruger en teknik, hvor hun 'prikker' sine motiver op og binder dem sammen med flader og plamager, så de tilsammen danner rum.

Keller-Arlund, Peder Skrams Gade 32, Aarhus N.