OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Præsteklumme:

Det levende ord

Af
Erik Kelstrup

sognepræst Ormslev Kirke

præsteklumme Sangeren Mads Langer er vokset op med fællessang. Han har derfor midt imellem alle sine pophits også lavet en folkelig fællessang - sammen med sin søster. Den hedder ”Det levende ord”.

Det er en god titel. For udtrykket ”Det levende ord” stammer jo fra højskolens fader N. F. S. Grundtvig, og hvis der er et sted, man synger fællessange, så er det på højskole.

Men hvad er det levende ord egentlig? De to Langer-søskende synger:

Vi leger med levende ord. Vi skriver i fremtidens bog.

Vi graver, hvor historierne gror, sætter fodspor på den vej, vejen vi skaber…

Her er det levende ord noget, man leger med. Noget kreativt. En vej, man skaber. Netop fortællinger kan den slags. ”Vi graver, hvor historierne gror”, synger de. Fortællinger har en evne til at gøre livet levende. De indgyder lyst til livet, så vi kigger fremad: ”Vi skriver fremtidens bog”.

Det er godt i tråd med Grundtvigs tanker om det levende ord. For det er et ord, som lever af folkets fortællinger, og i et hermed et ord, som gør levende. Et ord, som liver op. Åbner morgendagen.

Derfor betoner Grundtvig også det mundtlige ord frem for det skriftlige. Ordet talt mellem mennesker. Og derfor fylder samtale, fortælling og fællessang i højskolen - ja, i dansk kultur.

Det fylder også i kirken. Det var da også her, at Grundtvig først opdagede det levende ord. Her, hvor Jesus netop kaldes for Ordet. Ordet, som måske nok døde langfredag, men som opstod til liv påskemorgen.

Grundtvigs kirkesyn er kort fortalt, at i gudstjenesten bliver Ordet, vor Herre, levende igen, når hans kærlige ord lyder ud i kirkerummet. I vore menneskemunde opstår Ordet til liv på ny, og vi lives op.

Det er godt, for i vort liv sker det ofte, at selv kærlige ord får en ublid medfart. Vi vil det så godt, men formår så lidt. I en nyere salme lyder det:

Vi tæller vore dage / der hober sig til år,

og stædigt vokser stakken / af det vi ikke når.

De store ord bliver mindre / og planer hentes ned

fra flugt mod morgenstjerner / til døsig aftenfred.

Hvad gør man så? Salmen har et meget godt bud:

Derfor – på ugens morgen / må vi herhen igen,

hvor kirken åbner døren som for en gammel ven.

Og ord får atter mening; / skønt vi har slidt dem ned,

kan de forundret synge / om håb og kærlighed.

Publiceret 09 February 2019 05:30