Aarhusiansk forsker

Aarhusiansk forsker Foto: Adobe Stock

Bakterieresistens kan koste flere menneskeliv end kræft:

Men aarhusiansk forsker har en idé

En forsker fra Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet har fået en idé, der kan hjælpe med kolossalt problem

Hvert år dør over 25.000 europæere som følge af infektioner med bakterier, der har udviklet resistens mod antibiotika. Infektioner, som man før kunne kurere, men som nu har mistet deres effekt, fordi de sygdomsfremkaldende bakterier gennem mutationer har udviklet resistens mod de stoffer, der førhen var dødelige for dem.

En dyster profeti fra WHO går på, at bakterieresistens om 20 til 30 år vil være så stort et problem, at det vil kræve flere menneskeliv end kræft – selv i den vestlige verden. Verdenssundhedsorganisationen slår på tromme for, at der derfor gøres en aktiv, målrettet indsats for at finde ny antibiotika.

Det er adjunkt Thomas Tørring fra Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, i gang med. Han har startet et nyt forskningsprojekt op, hvor han vil forene kunstig intelligens og billedgenkendelse med jordprøver fra nationalparker over hele jorden til at finde ny medicin i naturens eget medicinskab. Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

”Hvis man går udenfor og tager en skefuld jord i baghaven, vil der være millioner af bakterier i blot den ene skefuld. Og faktisk vil der være bakterier i den, som vil være i stand til at producere adskillige af de antibiotika, som vi kender det i dag. Det var nærmest sådan, man i gamle dage fandt antibiotika,” siger han i pressemeddelelsen og slår fast, at de dage for længst er forbi:

”Stort set alle de klasser af antibiotika, vi har i dag, var nogle man fandt for 50 år siden eller mere. Det er sjældent, man finder nye antibiotika i dag. Det sker måske hvert 10-15. år.”

Desperat brug for ny antibiotika

Det håber Thomas Tørring dog at kunne ændre på med sit projekt, hvor han vil koble moderne computerteknologi og bioteknologi i jagten på antibiotika.

”Bakterier er vant til at leve i naturlige miljøer med millioner af andre bakterier og mikroorganismer, som vi måske ikke kender til. I miljøer med helt andre sammensætninger af næringsstoffer end vi kan reproducere, og når så vi tager dem ind i laboratoriet og gror dem op på noget kontrolleret, vil der være mange bakterier, der ikke gror. De bakteriekolonier har vi af gode grunde derfor aldrig rigtig kigget nærmere på, men det vil vi nu,” siger han i pressemeddelelsen og fortsætter:

"Vi har desperat brug for ny antibiotika, men at finde sådanne i naturen svarer til at finde en nål i en høstak. I dette projekt vil vi bygge et inkubationskammer, der via billedgenkendelse og automatisk læring kan udpege de mest lovende bakteriekolonier.”

Derfor har studerende fra hans forskningsgruppe været rundt i syv Natura 2000 nationalparker i Danmark for at tage jordprøver. Gruppen er nu i gang med at isolere bakterieflora fra de forskellige steder, og man forventer, at den forskelligartede natur hver især vil kunne bidrage med unikke bakteriearter.

”I de gamle dage i 60’erne og 70’erne var praksissen hos de store virksomheder i medicinalindustrien, at hvis man som ansat var ude og rejse, så tog man lige en pose jord med hjem, som kunne bruges til at finde ny antibiotika,” siger Thomas Tørring og fortsætter:

”Vores plan er lidt anderledes. Vi vil bygge et setup, som er billigt at producere, og som kan benyttes af forskere i hele verden. Et alternativ til de her ekstremt dyre apparater, vi ellers har inden for medicinalteknologien i den vestlige verden. Jeg vil gerne bygge noget, der kan bruges i tredjeverdenslande. Måske man kunne sende 20 kasser ned til en nationalpark i Ghana eller lignende, så den her skattejagt kan foregå over alt i verden og hos forskere, der måske ikke lige har 2 mio. kr. til nyt, dyrt udstyr. Vi vil helt tilbage til basis, men samtidig benytte den allernyeste computer- og bioteknologi.”

Syv danske nationalparker

Idéen er nu, at tage billeder af bakteriekolonier indsamlet fra Danmark og med tiden fra hele verden og samle det hele i én stor database. Via kunstig intelligens skal en computer med udgangspunkt i billedgenkendelse kunne udpege sjældne og derfor interessante kolonier:

”Hvis jeg har en petriskål og sætter mig og kigger på den, kan jeg godt kende forskel på de enkelte kolonier. Men hvis jeg har 20.000 petriskåle, kan jeg så sammenholde et par kolonier, jeg fandt i den første petriskål med nummer 15.000 i rækken? Det er ikke menneskeligt muligt, men her kan computeren hjælpe med at trække nogle af de sammenhænge ud, der helt sikkert er der, når man kigger på et stort dataset. Vi vil så at sige bruge den kunstige intelligens til at pinpointe de kolonier, der kunne være interessante. Det kunne eventuelt være kolonier, der kun meget sjældent dukker op i petriskåle,” fortsætter Thomas Tørring i pressemeddelelsen.

Forskergruppen under Thomas Tørring har indhentet jordprøver fra i alt syv nationalparker i Danmark, som alle er beskyttet under det fælleseuropæiske naturbeskyttelsesprojekt Natura 2000. Stederne her:

Rold Skov, Rebild Bakker, Slette Strand, Mols Bjerge, Bygholm Ådal, Råbjerg Mile og Tolshave Mose.

Efter teamet har isoleret i tusinder af jordbakterier fra disse steder er planen at lave billedmateriale af kolonierne i stor stil. Bagefter skal al data fodres til en kunstig intelligens, der skal hjælpe med at finde visuelle mønstre i kolonierne, som man forhåbentlig kan bruge til at finde nye antibiotika.

jwh

Fakta

Projektnavn: Image recognition in the hunt for new natural products

Budget: 1,9 mio. kr.

Finansieret af: Villumfonden, Villum Experiment

Tidsplan: 2019-2020

Kilde: Aarhus Universitet

Publiceret 09 February 2019 10:32

SENESTE TV

Galleri-rundtur i Aarhus

Galerie Møller Witt

Det er ved at være sidste chance for at se Jes Fomsgaards soloudstilling på Galerie Møller Witt. Fomsgaard har tidligere bidraget til udsmykningen af iNano Instituttet Aarhus Universitet. Udstillingen 'Artificiel Move' er åben til 26. juni og viser en række malerier med fokus bl.a. på kompleksiteten og bevægelsen i de mange forskellige rum, mennesker er en del af.

Galerie Møller Witt, Christiansgade 18, Aarhus C.

Galleri Gallo

De to kunstnere Louise Volsted Pedersen og Ulf Larsen udstiller for tiden på Galleri Gallo. Ulf Larsen har tidligere lavet naturmalerier, men efterhånden er det mere motiver fra byen og tegninger af jazzmusikere live, han har kastet sig over. Louise Volsted Pedersen eksperimenterer med udtryk, linje og former og henter inspiration bl.a. i naturen, blade og egne fotografier. Udstillingen kan ses til 19. juni.

Galleri Gallo, Nørre Allé 86, Aarhus C.

Galleri Profilen

180 ukendte værker af Hans Horn, hvis liv som soldat under 2. verdenskrig er beskrevet i Tom Buk-Swientys bog 'Det ensomme hjerte', udstilles på Galleri Profilen til 27. juni. Værkerne, der ikke har været udstillet før, viser bl.a. akvareller af blomster, landskaber, satiriske religiøse billeder og stærke traumatiske malerier om krigen.

Galleri Profilen, Grønnegade 93, Aarhus C.

Keller-Arlund – temporary art

Udstillingsstedet Keller-Arlund viser til 20. juni malerier af Vibeke Jensen, der har rum som gennemgående motiv. Kunstneren bruger en teknik, hvor hun 'prikker' sine motiver op og binder dem sammen med flader og plamager, så de tilsammen danner rum.

Keller-Arlund, Peder Skrams Gade 32, Aarhus N.