Janne Møller er kåret som årets Shell-7-Eleven købmand. Hun driver butikker i Risskov og ved Ejer Bavnehøj.

Janne Møller er kåret som årets Shell-7-Eleven købmand. Hun driver butikker i Risskov og ved Ejer Bavnehøj. Pressefoto

Risskov-købmand kåret som den bedste: Jeg kneb en tåre

Janne Møller, der driver Shell-7-Eleven i Risskov og ved Ejer Bavnehøj er kåret som kædens bedste købmand

42-årige Janne Møller driver Shell 7-Eleven på rastepladsen ved Ejer Bavnehøj og Shell 7-Eleven på Grenåvej Risskov.

Det gør hun så godt, at hun er blevet kåret til den bedste købmand i kæden, der har 169 butikker i Danmark.

Janne Møller bor i Aarhus, og hun modtog hæderen ved det årlige rigsmøde med 300 medarbejdere, der fandt sted på Centralværkstedet i Aarhus

"Jeg tænkte først, det er løgn, det kan da ikke være mig, men det var det. Jeg blev virkelig stolt og beæret. Noget af det bedste er jo, når andre værdsætter den indsats, du gør - at vi hver eneste dag lægger os i selen for at gøre vores bedste. Og så tænkte jeg, hvor er det ærgerligt, jeg ikke har alle mine 35 medarbejdere med, for det er jo i den grad også deres fortjeneste. Jeg kneb en tåre, for det var meget overvældende med al den opmærksomhed og hyldest," fortæller Janne Møller i en pressemeddelelse.

Janne Møller får blandt andet ros for at være meget til stede i butikkerne i Risskov og ved Ejer Bavnehøj:

"Janne har skabt et fantastisk team af loyale og engagerede medarbejdere. Hun er utrolig arbejdsom og altid tilstede i butikkerne. Hun er en anerkendt kollega blandt andre købmænd og en fantastisk sparringspartner for servicekontoret. Janne er en rendyrket vinderprofil, som ikke lader sig nøje med andet end det bedste. Hendes tilgang er eksemplarisk, og derfor er det meget fortjent, at Janne bliver kåret som årets købmand," siger Jesper Østergaard, administrerende direktør i Reitan Convenience Denmark, selskabet der står bag 7-Eleven i Danmark.

Kunden er øverste chef

Årets købmænd påpeger, at det for hende i høj grad handler om at følge 7-Elevens værdier.

"Nu har jeg været købmand i ti år, så vores otte værdier er blevet leveregler, som vi ikke tænker over i det daglige. De ligger naturligt i os, og de hjælper os nok mere, end vi er klar over Vi gør ekstremt meget ud af at have kunden i fokus i vores hverdag, for i 7-Eleven er kunden vores øverste chef. Personligt gør jeg meget ud af at skabe glæde blandt medarbejderne og kunderne, for det har en selvforstærkende effekt, og det er faktisk dét, der får mig ud af sengen hver morgen," siger Janne Møller.

"Man siger, at den som går i andres fodspor kommer aldrig først. Det har jeg taget til mig, så jeg har sagt, at vi skal være de første med nye ting. Og det er der frihed til i 7-Eleven som selvstændig franchisetager. Her bliver man værdsat for at tænke nyt. Vi er innovative, og alt nyt bliver taget imod med åbne arme. Jeg har stor frihed under ansvar og keder mig aldrig."

jr

Publiceret 08 February 2019 13:20

SENESTE TV