Foto: Lars Kruse / AU Foto

Foto: Lars Kruse / AU Foto

Podcast:

I dag er Aarhus Universitet bedre rustet til et skoleskyderi

I femte og sidste afsnit af 'Skyderiet på Aarhus Universitet' bliver der kigget på, hvad man har lært af tragedien

Af
Jonas Wrede Hansen

Podcast-serie Der er gået 25 år siden skoleskyderiet på Aarhus Universitet. I Danmark har man i mellemtiden ikke oplevet flere lignende skyderier, men hvad nu hvis det sker igen? Hvad har man lært af tragedien på Aarhus Universitet, og hvordan er man forberedt på et nyt skoleskyderi?

Det handler femte og sidste afsnit af Lokalavisen Aarhus' podcast-serie om skoleskyderiet på Aarhus Universitet om.

(Artiklen fortsætter under afspilleren)

I løbet af de seneste ti år har Aarhus Universitet fået et reelt beredskab, som er klar, hvis en ny episode skulle finde sted på universitetet.

"Vi er forhodsvis åbne omkring beredskabet, men en potentiel kommende gernigsmand kan jo også lytte med, og hvis vi fortæller om hele vores setup, så kan det udgøre en sikkerhedsrisiko," lyder det i podcastafsnittet fra Anders Kragh Moestrup.

Han er beredskabskoordinator på Aarhus Universitet og står derfor for at være med til at sikre, at tragedien fra 1994 ikke gentager sig. Anders Kragh Moestrup mener dog ikke, at der er nogen grund til, at man skal frygte, at risikoen er stor for et nyt skoleskyderi på Aarhus Universitet.

(Artiklen fortsætter undder billedet)

Find podcast-serien 'Skyderiet På Aarhus Universitet' i iTunes, på Spotify, Stitcher og på Soundcloud.

Find podcast-serien 'Skyderiet På Aarhus Universitet' i iTunes, på Spotify, Stitcher og på Soundcloud. Grafik: Klaus Møller

"Ser man på trusselsbilledet, så er truslen ikke speciel stor. Jeg vil vurdere, at det er større mod Bruuns Galleri eller banegården i Aarhus," fortæller han i podcast-afsnittet, der er ude nu og kan høres i iTunes, på Soundcloud, på Spotify og på diverse andre podcast-platforme.

Afholder øvelser

På trods af, at truslen mod Aarhus Universitet ifølge Anders Kragh Moestrup, så fortæller beredskabskoordinatoren, at universitetet med mellemrum modtager trusler.

"Vi oplever i ny og næ, at der kommet trusler. Særligt på de sociale medier," fortæller han og tilføjer:

"Der har vi så et forum, hvor vi tager det op sammen med politiet."

Derudover forsøger universitetet at være klar, hvis nu en person som gerningsmanden fra skyderiet i 1994 skulle dukke op på Aarhus Universitet med et oversavet jagtgevær.

"Der bliver regelmæssigt afholdt evakueringsøvelser. De fleste enheder holder øvelse en gang om året," fortæller han.

Nogle gange bliver øvelserne koordineret i samarbejde med politiet, oplyser Anders Kragh Moestrup.

Sidste afsnit af podcast-serien 'Skyderiet på Aarhus Universitet' er ude nu og kan høres alle steder. I afsnittet bliver lytterne også klogere på, hvordan Politiskolen i Brøndby i dag træner de kommende politibetjente til et eventuelt skoleskyderi.

SKYDERIET PÅ AARHUS UNIVERSITET

    En podcast-serie fra Lokalavisen Aarhus i fem afsnit om skyderiet på Aarhus Universitet tilbage i 1994

    Alle afsnit er tilgængelige i iTunes, på Soundcloud, på Spotify og på diverse andre podcast-platforme

    Femte afsnit kan høres her

    Har du oplysninger om skyderiet på Aarhus Universitet tilbage i 1994, som ikke tidligere har været fremme, så må du meget gerne kontakte os på mail: jwh@lokalavisen.dk

Publiceret 05 February 2019 06:00

SENESTE TV