Et af fårene overlevede ikke, at en ulv bed den bagi. Den måtte aflives. Foto: Malene Hollingdal

Et af fårene overlevede ikke, at en ulv bed den bagi. Den måtte aflives. Foto: Malene Hollingdal

Fåreejer:

Ulv dræbte får ved Voldum

Ulv kom gennem indhegning og dræbte et får den 22. december. Det viser prøver nu, siger fåreejer

Af
Kian Johansen

Voldum En ulv har knust struben på et får og skambidt tre andre ved en indhegning tæt på Voldum.

Det fortæller Malene Hollingdal, der sammen med sin familie havde syv får. Nu har hun kun fem.

Malene Hollingdal og familien bor på en landejendom få kilometer fra Voldum.

Hun har netop modtaget prøverne fra Naturstyrelsen, der bekræfter, at det var en ulv, der knuste struben på et får og bed andre tre i bagenden. Heraf måtte det ene bidte får efterfølgende aflives.

Vildtkonsulent Thomas Iversen fra Naturstyrelsen Vadehavet, der har taget prøverne, bekræfter, at DNA-sporene viser, at der er tale om en ulv.

"Bidemønstret og DNA-prøven viser, at der var tale om en ulv, der natten til den 22. december var ved ejendommen i Voldum," siger han til Lokalavisen Favrskov.

Heste ikke ude

Et ulvespor inde i fårefolden. Billedet er taget 22. december 2018. Foto: Malene Hollingdal

Et ulvespor inde i fårefolden. Billedet er taget 22. december 2018. Foto: Malene Hollingdal

Malene Hollingdal fortæller, at hun tog på arbejde lørdag morgen 22. december klokken 7.00 og ikke lige havde lysten til at lukke hestene ud.

"Det er jeg rigtig glad for i dag, for i Tyskland er der flere eksempler på, at ulvene også tager heste."

I stedet var det fårene, det gik ud over.

"Min datter ringede ved ni-tiden. Hun fortalte, at fårene var brudt ud af indhegningen og stod oppe ved stuehuset. De var ikke til at få fat på," genfortæller Malene Holllingdal.

Flygtede ud i åen

Et får blev fundet i en nærliggende å og måtte hjælpes op, mens et andet får, der hev efter vejret, efterfølgende blev aflivet. De fem andre får overlevede, selvom to af dem var bidt i bagenden.

"Vi har brugt lang tid på at få dem tamme igen, det er kun fornylig, at vi kunne fodre dem og få dem kaldt til os. Nu er de lukket inde hver nat," fortæller Malene Hollingdal, der er utryg ved ulve-situationen.

"Ulven kom igennem et 120 centimeter højt hegn med fire tråde, og folden ligger i bakket terræn, så der er måske lavere steder, den kan hoppe over," gyser hun.

"Hvordan kan vi sikre os bedre mod ulve. Vi har avlsheste og hunde, dem kan vi ikke have indendørs hele tiden. Jeg tænker på alle mine naboer, der også har dyr," siger hun.

"Vi har også andre rovdyr i den danske natur, hvad så, når der ikke er flere får tilbage til ulvene, hvad går de så efter," spørger hun retorisk.

Hendes ni-årige søn går hver dag de 500 meter op ad familiens grusvej, når han kommer hjem fra skole.

"Hverken han eller jeg er helt trygge ved det længere, når det er mørkt," siger hun.

Publiceret 30 January 2019 11:32

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.