I år hedder gadefestivalen på Godsbane-området: Aarhus Volume Under Gaden 2019. Og dele af den vil foregå under Ringgadebroen.

I år hedder gadefestivalen på Godsbane-området: Aarhus Volume Under Gaden 2019. Og dele af den vil foregå under Ringgadebroen. Foto: Aarhus Volume

Festival vokser til to dage og flytter under broen

Aarhus Volume holder flyttedag - både rent fysisk og i kalenderen. Den vil i år udfolde sig allerede i maj og over to dage. Og så vil den foregå under Ringgadebroen

Af
Bente Tahmasbi Hansen

Festivalen Aarhus Volume hedder i år Aarhus Volume Under Gaden 2019, fordi dele af festivalen kommer til at foregå under Ringgaden.

Samtidig vokser den fra en til to dage. Fredag 24. maj og lørdag 25. maj vil arealet på Godsbanen, Institut for (X) og hen mod broen blive om dannet til en gadefestival med flere scener. Den velkendte bro bliver en del af scenografien, og festen.

Området omkring Institut for (X) er under stor forandring i forbindelse med opførelsens af arkitektskolen på området. Dermed får Aarhus Volume en ny legeplads at indrette festivalen på. Det betyder større rammer, som giver plads til at arbejde med udseendet og det giver mulighed for, at andre kulturskabere kan inddrages i arrangementet.

Aarhus Volume har efterhånden fået erfaringer med festivalopbygning og undergrunds-arrangementer. Trods foreningens store produktioner til blandt andet Spot Festival og Smukfest, vil Aarhus Volume gerne blive ved at holde dens egen store fest i det miljø, den er skabt af. Derfor sænker Aarhus Volume entréprisen, og datoen bliver rykket tættere på foråret. Sidste år lå den 30. juni, som også var åbningsdagen på Roskilde Festival.

"Aarhus Volume Under Gaden ligger sig ikke i konkurrence med større festivaler, fordi konceptet er anderledes. Gadefestivalens koncept definerer en mangfoldig og bynær festival. Derfor er billetprisen sænket, fordi det skal forstås som et "drop by event", som er for alle," forklarer Albert Helmig, som er formand for kulturforeningen.

Aarhus Volume Under gaden 2019 vil løber over ikke bare en men to dage. Det bliver 24. og 25. maj.

Aarhus Volume Under gaden 2019 vil løber over ikke bare en men to dage. Det bliver 24. og 25. maj. Foto: Aarhus Volume

Gadescenen bliver Broscenen

På forskellige scener kan man opleves musik fra mange lokale artister. Også Danmark og Europa vil være repræsenteret.

I år bliver der indført en ny teltscene, som skal repræsentere Aarhus’ lokale DJ-og livekultur. Den nye hovedscene er bygget i samarbejde med SPOT festival og huser de større kunstnere. Den tidligere Gadescene, hvor blandt andre Kidd, Noah Carter og Lord Siva har optrådt, skifter navn til Broscenen, og huser kraftfulde urbane artister. Et samarbejde med Music City netværket giver Aarhus Volume mulighed for at præsentere udenlandske urbane artister fra Holland og Tyskland.

"Aarhus er en by, som reelt set har plads nok til at kunne holde en stor to-dages gadefest. Det er også en by, som tager sin subkultur meget seriøst i form af disse musikgenrer. Det er vigtigt for foreningen at kunne blive ved med at lave det her arrangement, fordi byen fortjener det." fortæller Albert.

En mangfoldig kulturoplevelse

Billetprisen for Aarhus Volume Under Gaden er på 50 kr. for én dag, og 80 kroner for begge dage. Modsat sidste år, vil det i år ikke være muligt at købe billetter før arrangementet. Det åbner fredag 24. maj klokken 16.00 og lørdag 25. maj klokken 12.00.

Udover de mange koncerter kan man dykke ned i Under Gaden’s andre fokuspunkter, som er street-art, talks og debatter, sport og street-food. Internationale kunstnere besøger Under Gaden og udsmykker med graffiti og malerier i forskellige stilarter.

Man kan også søge til Under Gaden’s nyere men populære debat-scene, hvor man sidste år blandt andet kunne høre talks, og deltage i debatter med emner som transseksualitet, civil ulydighed og litteratur fra unge forfattere.

"Aarhus er en by som er sætter pris på diversitet, det kan man blandt andet se ved dens mange blomstrende subkulturer. Populariteten for disse subkulturer, og andre kulturelle tilbud ligesom Aarhus Volume’s arrangementer er voksende. Gadefestivalen er både lavet af kærlighed til musikken og kunsten, men bestemt også af kærlighed til Aarhus som by," pointerer Albert.

Arrangementets samarbejdspartnere er blandt andre Royal Unibrew, Institut for (X) og Godsbanen.

I år bliver der indført en ny teltscene, som skal repræsentere Aarhus’ lokale DJ-og livekultur. Og den nye hovedscene bliver bygget i samarbejde med SPOT. Den skal huse de større kunstnere.

I år bliver der indført en ny teltscene, som skal repræsentere Aarhus’ lokale DJ-og livekultur. Og den nye hovedscene bliver bygget i samarbejde med SPOT. Den skal huse de større kunstnere. Foto: Aarhus Volume

Publiceret 30 January 2019 18:00

SENESTE TV