Kronprinsen i Aarhus 21. maj 2018. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kronprinsen i Aarhus 21. maj 2018. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Alle vil løbe med kronprinsen:

4.000 aarhusianere tilmeldte sig Royal Run på et døgn

Interessen for Royal Run ser ud til at være fordoblet siden løbets begyndelse i 2018

Motion Mere end en fordobling af tilmeldte i forhold til sidste år, hvor Kronprins Frederik blev 50 års fødselsdag blev fejret.

Meget tegner på at anden udgave af Royal Run i Aarhus kan blive en særdeles populær begivenhed.

Ifølge Dansk Atletik Forbind, der arrangerer Royal Run, har i alt 3.929 løbeglade danskere tilmeldt sig 2019-udgaven i de første 24 timer, hvor det var muligt at melde sig til.

I 2018 var det tal 1.723 - på trods af at løbet var en markant større begivenhed på grund af den kommende regents runde fødselsdag.

På landsplan tilmeldte 14.371 danskere sig det første døgn.

"Det er fantastisk positivt, at så mange har lyst til at være en del af Royal Run 2019 helt uden eller med meget kort betænkningstid, og det fortæller os, at vores tro på den rolle, som Royal Run kan spille i dansk idræt ikke er ubegrundet," siger Jakob Larsen, direktør i Dansk Atletik Forbund, og fortsætter:

"Vi havde en tro på, at folk gerne ville være med igen. Men samtidig er det jo ikke en fødselsdag, vi fejrer. Der er kongelig deltagelse i færre byer, og vi har ikke informeret befolkningen forud for åbning af tilmelding. Vi betragter faktisk reaktionen fra folk som helt unik."

Kronprins Frederik løber en 'One Mile'-distance med aarhusianerne den 10. juni, og det bliver tilsyneladende med mange nybegyndere.

I hvert fald har 30 procent af alle tilmeldte sat kryds ved, at det er første gang, de deltager i et løb.

"Det er helt enestående, at vi igen ser, at vi når en bredere målgruppe. Det skyldes naturligvis, at Kronprinsen er enormt populær og appellerer til en stor del af danskerne, men det skyldes også, at Royal Run er for alle - om man vil løbe eller gå, om man er ung eller gammel," siger Jakob Larsen.

Tilmeldingen lukker 9. juni.

dp

Publiceret 17 January 2019 19:22

SENESTE TV