Toys

Toys"r"us i Anelystparken i Tilst holder åbent frem til 31. december 2018. Foto: Google Maps

Legetøjskæder konkurs: To butikker i Aarhus er åbne året ud

BR i Bruun's Galleri og Toys"r"us i Tilst holder åbent frem til 31. december 2018

Af
Jeppe Rafn

Firmaet Top-Toy, der står bag legetøjskæderne BR og Toys"r"us, er i dag blevet erklæret konkurs i Danmark, Sverige og Finland.

En række af kædens butikker holder dog stadigvæk åbent frem 31. december 2018, og her kan du bytte varer til andre varer, uanset om de er købt i BR og Toys"r"us.

Firmaerne oplyser på deres danske hjemmesider, at man ikke kan få penge retur for varer, og man kan heller ikke benytte gavekort på grund af konkursen. BR oplyser desuden, at det ikke er muligt at bruge Club BR-sparemærker.

I Danmark holder 24 butikker åbent frem til nytår. I Østjylland gælder det BR i Brunn's Galleri i Aarhus, Toys"r"us i Tilst og BR i Randers Storcenter.

Her kan du se, hvilke butikker der holder åbent frem til 31. december.

Publiceret 28 December 2018 19:00