Det var på denne pyramide, at Andreas Hvid klatrede op på toppen sammen med en kvinde for at få taget et sexbillede.

Det var på denne pyramide, at Andreas Hvid klatrede op på toppen sammen med en kvinde for at få taget et sexbillede. Foto: Mostphotos

Den arabiske verden raser mod aarhusianer:

Tog sexbillede på toppen af pyramide

23-årige Andreas Hvid fra Aarhus er havnet i en regulær shitstorm i flere arabiske lande, efter han har delt et sex-billede taget på toppen af en pyramide i Egypten

23-årige Andreas Hvid fra Aarhus er i den grad kommet i modvind i flere arabiske lande, efter han har publiceret en video og et billede på sociale medier.

I videoen klatrer han nemlig op på toppen af Keopspyramiden i Giza ved Cairo i Egypten. Det er for det første ulovligt, men det er ikke det, der har skabt det største raseri. Det er nemlig, hvad der senere sker i videoklippet. Sammen med en kvinde tager Andreas Hvid et nøgenbillede, hvor de to ligger ovenpå hinanden i, hvad der ligner en sexstilling midt på toppen af pyramiden.

Det har skabt stor kritik i forskellige arabiske landes medier og på de sociale medier, hvor folk raser mod danskeren og blandt andet kalder det for usmageligt og disrespektfuldt.

Ifølge DR.dk sammenligner Ayman Ashmawy, der er leder af Egyptens antikvitetsprogram, videoen med ’en krig mod Egypten’.

"Det er en amoralsk film, som er en fornærmelse mod alle symboler på menneskeheden, specielt fordi den er imod vores moral og værdier," siger Ayman Ashmawy til den egyptiske avis al-Masry al-Youm ifølge DR.dk

Et stort ønske

Ekstra Bladet har talt med danskeren, som forklarer til mediet, at han altid har haft et stort ønske om at lave, hvad han selv kalder for et 'pyramid fuck'.

Han forklarer desuden til mediet, at det krævede stor planlægning og tog flere timer at nå op på pyramiden for at få taget billedet.

"Efter at have krydset de første par kritiske steder gemte vi os i et tempel og ventede på, at aktivitetsniveauet på plateauet faldt," fortæller han til mediet og fortsætter:

"Vi lå og frøs i omkring halvanden time, mens vi kunne høre biler køre rundt."

Andreas Hvid siger desuden til Ekstra Bladet, at han er ked af, at han har stødt nogen med videoen og billedet, men han forventer ikke, at det får store konsekvenser.

"Det tror jeg ikke, det får. Det bliver en ting, som går lidt viralt og så går over igen. Jeg ønsker overhovedet ikke, det skal være en ny Muhammed-krise, og billedet karikerer ikke nogen muslimske værdier. Faktisk synes jeg, pyramiderne virker forbløffende lidt værdsat af egypterne. Jeg ved, pyramiderne er vigtige for Egypten, men af samme årsag er det også overraskende, at området flere steder flyder med affald. Derfor føles de for lidt værdsat," siger han til mediet.

jwh

Publiceret 08 December 2018 11:20

SENESTE TV