Det er her på Johann Gutenbergs Vej i Skejby, at Brødrene Dahl har udvidet.

Det er her på Johann Gutenbergs Vej i Skejby, at Brødrene Dahl har udvidet.

Brødrene Dahl åbner fjerde butik i Aarhus:

Nyt flagskib i Skejby

Rivende udvikling bag endnu en åbning af Brødrene Dahls fjerde butik i Aarhus

I år er der flyttet over 5.000 indbyggere til Aarhus. Pladsen er trang, og i og omkring Aarhus bliver byggepladser i disse år til boliger. Det kan også mærkes hos vvs-grossisten Brødrene Dahl, og forleden åbnede virksomheden de deres fjerde butik i byen.

Det er i Ikeas gamle lagerbygning på Johann Gutenbergs Vej, at Brødrene Dahl åbner, hvad der bliver vvs-grossistens nye 5.100 kvm store flagskib.

I april måned blev det offentliggjort, at den tidligere IKEA-lagerbygning i Aarhus skulle huse Brødrene Dahl-butik nummer 53. Over sommeren er 5.100 kvm blevet klargjort, og 75 medarbejdere er samlet og gjort klar til at tilbyde et endnu bredere sortiment.

"Den nye butik kommer til at huse alle Brødrene Dahls kompetencer samlet under ét tag. I nye og moderne omgivelser er der fokus på alt lige fra vvs, vand og kloak, ventilation og isolering. Med den samlede faglighed vil kunderne ud over bekvemmelighed via en stor drive through forhåbentligt mærke den tilgængelighed, der er indtænkt i de nye lokaler, både hvad angår varer og rådgivning," siger forretningschef Jan Sørensen og fortsætter:

"I praksis betyder det, at det bliver hurtigere og nemmere for kunder at handle byggematerialer, når de står midt i et komplekst byggeprojekt. Desuden vil nye mødelokaler designet til kunderne, 10 shop-in-shops, nyt cafemiljø."

Aarhus under rivende udvikling

Den nye butik etableres i et område, hvor der forventes, at der på sigt skal gives 25.000 nye indbyggere tag over hovedet, og alt tyder på, at byggeriet kun går en vej, nemlig opad.

"Specielt i dette område bliver der i disse år bygget rigtig meget, og det er derfor oplagt med en forretning lige netop her. Men den nye forretning er ikke kun tiltænkt lokalt byggeri. Vores placering tæt på motorvejen gør det nemt for entreprenører, håndværkere og installatører fra nær og fjern at lægge vejen forbi fra klokken 5 om morgenen til klokken 21 om aftenen," siger Jan Sørensen.

Den nye butik er som sagt åbnet, men den officielle åbningsreception er 9. januar 2019. Åbningstiderne er mandag til fredag fra klokken 5 til 21 og lørdag fra klokken 7 til 12.

ksa

Publiceret 06 December 2018 19:00

SENESTE TV