23 minutter brugte Cowi, der holder til i de røde bygninger i baggrunden, på at observere Nobelkrydset med drone. Resultaterne blev skaleret op til 232 kryds i kommunen, og så havde man pludselig 161.000 gulkørsler dagligt i Aarhus. Foto: Danni Paulsen

23 minutter brugte Cowi, der holder til i de røde bygninger i baggrunden, på at observere Nobelkrydset med drone. Resultaterne blev skaleret op til 232 kryds i kommunen, og så havde man pludselig 161.000 gulkørsler dagligt i Aarhus. Foto: Danni Paulsen

Kæmpe usikkerhed og gætværk i analyse:

Kommunen bruger misvisende tal i trafikkampagne

Eksperter sabler kommunal analyse om gul- og rødkørsler i aarhusianske lyskryds ned. "Vi er anderledes grundige i andre sammenhæng," siger mobilitetschef

Af
Danni Paulsen

Talmagi 23 minutters droneoptagelser af Nobelkrydset blev til 161.000 gulkørsler og 32.500 rødkørsler dagligt i de aarhusianske lyskryds.

Det fremgår af en analyse, som Cowi har lavet for Aarhus Kommune i forbindelse med den treårige trafikkampagne 'Aarhus bremser for gult', som kommune har lanceret.

1. oktober udsendte kommunen en pressemeddelelse om kampagnen, som var vinklet hårdt på de opsigtsvækkende tal, og flere medier - herunder dette - videreformidlede pressemeddelelsen, hvor Teknik- og Miljø-rådmand Bünyamin Simsek (V) udtalte, at tallene understregede vigtigheden af fokus på problemet, mens Østjyllands Politi udtalte, at man i lyset af tallene vil sætte ind med særlige indsatser.

Man ikke kan sige noget som helst om, hvordan verden ser ud på baggrund af 23 minutters data

Problemet er bare, at tallenes validitet er på et minimum, og Cowi-analysen indeholder betydlige usikkerheder. Det undlod Aarhus Kommune dog at informere om.

Mange problemer

Måden, Cowi er kommet frem til de mange overkørsler, er kort fortalt, at man med drone har observeret Nobelkrydset, som ifølge analysen er et af kommunens mest komplekse kryds, i 23 minutter i morgenmyldretidstrafikken, hvorefter man har ganget resultaterne op med kommunens i alt 232 lyskryds.

Lokalavisen Aarhus har gennemgået analysen med trafikeksperter, som fastslår, at den metode i sig selv indebærer en enorm usikkerhed.

"Man ikke kan sige noget som helst om, hvordan verden ser ud på baggrund af 23 minutters data. Det er et meget, meget spinkelt grundlag at udtale sig om noget som helst på. Normalt siger man, at trafiktællinger helst skal op på en hel uge, før man har et rimeligt estimat," siger Niels Agerholm, trafikforsker og lektor ved Aalborg Universitet.

Der er dog mange andre faktorer, der spiller ind i analysens usikkerhed.

Holder en bil for rødt, men er kofangeren over stoplinjen, er den noteret for rødkørsel. Der er ikke taget højde for, at bilister kører forskelligt i forskellige kryds på forskellige tidspunkter på døgnet. Og så er der ikke taget højde for, at mange gulkørsler kan være lovlige.

Den her sag er kedelig rent fagligt for både kommune og Cowi

”Bare for at eksemplificere usikkerheden kan jeg også spørge, var der regnvejr den dag? For var der det, så er der færre cykler på vejene, og cykler giver en forsinkelse i især svingbaner og vil skabe flere gulkørsler," siger Niels Agerholm, som ikke vil gisne om, hvorvidt tallene er for høje eller lave.

"Jeg tror ikke, de har overdrevet. De har lavet deres bedste bud, men tallene kan sagtens være dobbelt eller halvt så store."

Farlig glidebane

Knud Erik Andersen, tidligere trafikchef i Vejdirektoratet, stiller sig også meget kritisk overfor analysen og tror, at tallene er for høje.

”Det er umuligt at få præcise tal, men der er helt klart er en kraftig overvurdering af gulkørsler. Det er der ingen tvivl om, når man ikke har taget hensyn til lovlige gulkørsler,"siger han.

Han mener, at både Aarhus Kommune og Cowi bør have røde ører efter at have offentliggjort tallene.

Problemet er, at pludselig bliver de her tal en politisk sandhed, og så glemmer man usikkerhederne

”Det åndssvage er, at den her kampagne er der så rigeligt god grund til at lave. Alle ved, at der er et problem, men man har nok vurderet, at det ser godt ud med sådan nogle store tal, når man laver en kampagne."

Begge eksperter forklarer, at analysen og kommunens brug af den isoleret set ikke er verdens største problem, da man ved, at gul- og rødkørsler er medvirkende årsag til to ud af tre uheld. Det bliver dog et problem, hvis man benytter så utilstrækkelige analyser i andre sammenhæng.

Foto fra droneoptagelserne af Nobelkrydset. Foto: COWI

Foto fra droneoptagelserne af Nobelkrydset. Foto: COWI

”Den her sag er kedelig rent fagligt for både kommune og Cowi, men sagen er god. Det er den dog ikke nødvendigvis i alle muligt andre situationer, og der ser jeg et faresignal,” siger Knud Erik Andersen og fortsætter:

"Firmaer, kommuner og stater skal opdrage sig selv til at lave kvalitetsanalyser, så vi ikke bruger penge på spild. Hvis der ikke er en faglig ordentlighed, kan vi ende i situationer, hvor der bliver brugt store beløb på fejlinvesteringer. Vi ser, at man nogen gange har et politisk budskab og siger: ”Det skal vi lige have underbygget med en rapport, og så kører vi.” Det er farligt og grunden til, at jeg råber vagt i gevær."

Den betragtning deler Niels Agerholm - også i tilfældet med gul- og rødkørsler.

”Problemet er, at pludselig bliver de her tal en politisk sandhed, og så glemmer man usikkerhederne.”

Cowi: God brug af offentlige midler

I analysen oplyser Cowi om betydelige usikkerheder ved tallene. Regionsdirektør Jasper Kyndi mener dog ikke, at man skal lægge for meget i dem.

”Formålet var ikke at fastslå, hvor mange der kører over for gult og rødt. Det har været at underbygge behovet for at arbejde med trafiksikkerhed i Aarhus Kommune. Vi kunne godt have lavet et kæmpestort studie og undersøgt alle kryds i hele kommune til prisen på spidsen af en jetjager, men det var ikke formålet. Var tallet kun det halve, så er det stadig alt for mange. For mig er det ikke et spørgsmål om tallene.”

Så du har ikke betænkeligheder ved, at kommunen fremlægger dem som en sandhed?

"Det er kommunens valg, hvordan de vil bruge tallene. Vi har bare påvist, hvad de fleste nok havde en god fornemmelse af.”

Har I det, når I kigger på ét kryds i 23 minutter? Endda et kryds, I selv skriver er et af de mest komplekse i Aarhus?

"Jamen, vi kunne da godt have drone-undersøgt 25 procent af krydsene i Aarhus, men jeg tror faktisk ikke, at resultatet var blevet markant bedre. Til gengæld var det blevet 25 gange dyrere og havde ikke givet nogen effekt i adfærd. Jeg synes, det er lidt billigt at skyde på, at analysen ikke er videnskabelig. Det er jeg enig i, at den ikke er, men den er supereffektiv og god brug af offentlige midler,” forklarer Jasper Kyndi.

"Bedre end fy-fy"

Aarhus Kommune oplyser til Lokalavisen Aarhus, at analysen har kostet 36.000 kroner, og mobilitetschef Susanne Krawack synes, der er ’god grund’ til eksperternes kritik af tallene.

”Men i stedet for bare at sige ”fy-fy, det må I ikke,” ville vi give et bud på, om det er et stort eller lille problem. Og derfor får vi Cowi til at lave denne meget, meget grove analyse, som trods alt viser, at det er et stort problem. Om det er 161.000 gulkørsler, 200.000 eller 50.000 er sådan set lige meget. Det er frygtelig mange. Vi gør det kun for at stikke fingeren i jorden, give et indtryk af omfanget og give kampagnen lidt kulør."

Her er der tale om et kampagnestunt

Men I får vel ikke et begreb om omfanget, når tallet, som du selv siger, kunne være 50.000?

”Jo, det synes jeg. Vi ved jo, at det er ikke et ubetydeligt antal, når vi får det resultat i et kryds på 23 minutter. Og resultatet svarer meget godt til vores fornemmelse."

Det hele skrider jo, når man ganger op. Hvorfor ikke bare bruge målingen fra Nobel-krydset som pejlemærke?

”Man bruger ofte den metode, når man laver trafiktællinger, at man tæller en dag og derefter ganger op. Vi skriver også, at det er et groft overslag, og vi har lagt analysen ud, så man kan se, at der intet videnskabeligt er i det. Så vi har ikke forsøgt at ’putte’ med det."

Det fremgår af analysen, at der er usikkerheder, men ikke af Aarhus Kommunes pressemeddelelse. Skylder I ikke at informere medier og borgere om den kæmpemæssige usikkerhed?

”Det er jo sådan noget, man sjældent får lov at skrive i en pressemeddelelse. Jeg tror ikke, at det ville betyde så meget for budskabet, der er, at det er et stort problem, og derfor laver vi en kampagne. Problemet illustrerer vi så på den måde, og vi mente, at det var en god måde at kommunikere det på,” siger Susanne Krawack og oplyser, at man havde lavet kampagnen under alle omstændigheder.

Eksperterne mener, at man må forvente en vis redelighed fra en offentlig instans, især hvis man også bruger de metoder i forbindelse med andre politiske budskaber.

”Det kan jeg forsikre, at vi ikke gør. Vi er helt anderledes grundige, hvis vi eksempelvis skal lave trafikanalyser. Her er der tale om et kampagnestunt, hvor vi vil eksemplificere et stort problem."

Publiceret 04 December 2018 11:50

SENESTE TV