Råbin Bille er 20 år gammel. Lige nu bor hun i Brabrand i en lejlighed, men inden det har hun været hjemløs i fire år. Halvandet år var i Aarhus. Foto: Martin Jørgensen

Råbin Bille er 20 år gammel. Lige nu bor hun i Brabrand i en lejlighed, men inden det har hun været hjemløs i fire år. Halvandet år var i Aarhus. Foto: Martin Jørgensen

"Jeg havde brug for at se, hvor hårdt livet kan være"

Råbin Bille blev som 16-årig hjemløs. Herefter fulgte fire år med adskillige adresser og den daglige kamp for at få mad indenbords

Af
Martin Jørgensen

Råbin Bille har været igennem mere i sit liv, end de fleste andre 20-årige har. Hun er nemlig tidligere hjemløs. Noget, hun allerede begyndte på som 16-årige efter en hård opvækst i barndomshjemmet i Vejle, der var præget af alkohol, stoffer og vold.

I 9. og 10. klasse tog hun på efterskole i Lunderskov og Varde uden at komme hjem igen.

"Det blev for farligt at komme hjem. Min mors alkohol- og stofmisbrug blev værre. Og jeg havde ikke lyst til at tage hjem til et sted, hvor jeg ikke følte mig tryg," fortæller Råbin Bille, som derefter boede på kollegie i Viborg og hos venner og bekendte, mens hun også brugte sine SU-penge på at rejse rundt i Europa.

"Det var befriende at leve uden regler. Men så begyndte det at blive hårdt, når man ikke kommer til læge eller får psykisk hjælp. Det slider på ens netværk at bo alle mulige steder, for det er få venskaber, der kan holde til, at man bor hos dem længere tid," fortæller Råbin Bille, som herefter rykkede til Aarhus, hvor hun har været halvandet år.

Tiden i Aarhus

Mange unge mennesker benytter Aarhus som studieby. Det var dog ikke uddannelse, der fik Råbin Bille til at rykke til Aarhus. I Aarhus opstod bare en ny mulighed for at få tag over hovedet.

"Det var overvældende at komme til Aarhus, for de har flere udsatte-tilbud end de andre byer, jeg har boet i. Alligevel synes jeg, at byen ikke har nok i forhold til mængden af udsatte mennesker," fortæller Råbin Bille, som boede i partilokaler, i kældre hos venner eller i kontorlokaler.

Det var også i Aarhus, at Råbin Bille for alvor fik øjnene op for, hvad det vil sige at være ung hjemløs, fortæller hun.

En typisk dag startede næsten aldrig det samme sted. Derfor var der også nye regler og nye ting at forholde sig til. I et par uger boede hun sågar på Aarhus Hovedbanegård.

"Det var et stressende liv at være i. Derudover gik jeg i skole på VUC, mens jeg var ung hjemløs, så jeg følte mig tit udenfor, når jeg havde hele mit liv i en rygsæk. Det var hårdt hver dag at tænke over, hvordan man fik mad, hvordan man kom i bad og hvordan man skulle vaske sit tøj," fortæller Råbin Bille, som husker tilbage på en tid, hvor især kampen for at få noget at spise har været hård.

"Jeg levede meget af rugbrød og ellers gik jeg altid efter at skaffe ting, der indeholdt flest kalorier for få penge," fortæller Råbin Bille, som også var nødsaget til at stjæle for at få tingene til at køre rundt.

Vendepunktet

Livet føltes ind imellem lykkeligt, når de varme sommernætter blev brugt på Moesgaard Strand. Det var et liv uden stress eller en tyngende følelse af at være nogens gæst.

Men skyggesiden af livet som ung hjemløs var i længden uoverskuelig. Råbin Bille husker tilbage på særligt en dag, hvor hele hendes tilværelse blev vendt på hovedet. Her sagde en hjemløs ven noget, der fik tankerne i gang.

"Personen sagde 'du minder mig virkelig om mig selv'. Så tænkte jeg bare, 'skal jeg virkelig sidde her i 10 år mere', og så skyndte jeg mig ned i skolen igen, for jeg var skræmt ved tanken om, hvor hurtigt man pludselig kan blive hængende i miljøet."

Efter den dag ændrede Råbin Billes liv sig radikalt.

"Jeg havde brug for at se, hvor hårdt livet kan være. Jeg havde en ide om, at man sagtens kunne være en fri fugl. Men i virkeligheden havde jeg brug for at se folk, der har været i hjemløshed i mange år - og hvor ensomt det kan være."

Fire års traumer

Med hjælp fra SAND og Aarhus Kommune fik Råbin Bille tildelt en lejlighed, og hun bor nu i Brabrand på tredje måned med sin kæreste og deres hund.

"Det er rart at have et hjem, hvor jeg selv kan bestemme. Men en bolig er langt fra nok. Derfor havde jeg i sommer også hjælp fra en bostøtte, og det var en enorm hjælp for mig."

Bostøtten hjalp Råbin Bille med alt det, som for mange mennesker er basale hverdagsting. Men for en ung kvinde, der aldrig har haft et rigtigt hjem, kan selv det mindste være uoverskueligt.

"Det er vigtigt at have en støtte. Hjemløse er ikke dumme mennesker, men de kan kun overleve - ikke leve. Der er en stor forskel, og mange normale ting i hverdagen kan være svært."

Livet er i øjeblikket langt fra perfekt. Det kommer til at tage tid, fortæller hun.

"Jeg går og er meget skuffet over mig selv, fordi jeg havde regnet med, at alt ville blive godt med en bolig, men sådan går det selvfølgelig ikke. Jeg er slidt efter mange år i hjemløshed. Jeg er fortrøstningsfuld, men utålmodig," siger hun og uddyber:

"Tingene må gerne gå hurtigere. Men selvfølgelig tager det tid. Det er fire års traumer og et slidt netværk, så nu har jeg brug for at slappe af og give mig selv tid," lyder det fra Råbin Bille, der om fem år håber, at en struktureret hverdag kan give en god base på hjemmefronten. Desuden håber hun på at være godt i gang med læreruddannelsen.

"Og så vil jeg fortsat lave hjemløsepolitik og blande mig, når der er noget på dagsordenen. Jeg vil være med til at give noget tilbage."

Artikelserie

I de næste uger vil Lokalavisen Aarhus dykke ned i problemerne med hjemløshed blandt unge i Aarhus Kommune

Publiceret 04 December 2018 20:45

SENESTE TV