Langkærparken i Tilst. Arkivfoto: Mikkel Berg Pedersen /Ritzau Scanpix

Langkærparken i Tilst. Arkivfoto: Mikkel Berg Pedersen /Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Langkærparken røg af ghettolisten:

"Det viser bare, hvor tilfældigt det er"

Tilst-området bliver nu ikke længere anset som en ghetto

Af
Louise Nyvang Burmeister

Lykønskninger og smileys blev delt ud blandt beboerne på facebook lørdag, da det stod klart at deres hjemsted, Langkærparken i Tilst, ikke længere er en ghetto.

I hvert fald ikke ifølge Transport-, bygnings- og boligministeren, der 1. december offentliggjorde den såkaldte ghettoliste over særligt udsatte boligområder over hele landet.

Langkærparken i Tilst har ført en noget omtumlet tilværelse i forhold til listen, som de blev en del af i 2013. Siden røg det almene boligområde af, for så igen at blive en del af listen i maj, da man lavede kriterierne om.

Nu bliver området dog igen ikke klassificeret som ghetto, og det glæder direktøren for Al2Bolig, der står bag Langkærparken.

Det er blot symbolpolitik fra politikernes side

"Det er jeg selvfølgelig glad for. Det er dejligt, at vores beskæftigelsesindsats virker. For det må næsten være det, der er skyld i det. Men jeg kan ikke præicst fortælle dig, hvorfor vi er røget af," siger Allan Werge.

Langt, sejt træk

Han retter en kritik mod hele ideen med at have en ghettoliste.

"Det er jo ikke anderledes at bo i Langkærparken i dag, end det var i fredags. Da vi i maj kom på listen, drejede det sig om, at 17-18 mennesker skulle i arbejde. Det kan være, at vi nu har nået det. Det kan være, at de er fraflyttet. Det viser bare, hvor tilfældigt det er. Det er blot symbolpolitik fra politikernes side," mener Allan Werge.

Han forventer ikke, at omverden nu med et trylleslag ser anderledes på Langkærparken.

"Vi vil stadig være en ghetto i daglig tale, er jeg bange for. Men det er klart, at vi er glade for at være af listen, fordi det betyder noget for, hvordan vi ser på os selv. Men det bliver et langt sejt træk at ændre folks syn på os," siger Allan Werge.

Derudover har Aarhus stadig tre områder på ghettolisten: Skovgårdsparken, Bispehaven og Gellerupparken/Toveshøj. De to sidstnævnte er såkaldte hårde ghettoer, fordi de fem år i træk har været på ghettolisten. Skovgårdsparken er i år på listen for tredje år i træk og dermed ikke en hård ghetto.

Ghettodefinition

Et ghettoområde er defineret ved at være et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent, og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:

1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 procent opgjort som gennemsnittet over de seneste to år.

2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste to år.

3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.

4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Publiceret 03 December 2018 09:00

SENESTE TV