En tendens er, at vi foretrækker at sidde lidt billigere i boligen for at få plads til ferie og fornøjelser.

En tendens er, at vi foretrækker at sidde lidt billigere i boligen for at få plads til ferie og fornøjelser.

Vi vil have plads til ferier og fornøjelser

Frihed og økonomisk råderum er i høj kurs. Derfor vælger vi i stigende grad at købe billigere bolig, end vi har mulighed for, så der er plads til at slå sig mere løs andre steder i budgettet

Af
Michelle Hoxer og Michala Dieckmann

Bolius Boligejernes Videncenter

privatøkonomi Boligen er ikke kun tag over hovedet og en fysisk base for vores hverdag; det er også en økonomisk supertanker, som spiller en afgørende rolle for vores økonomiske råderum livet igennem.

For langt de fleste er boligkøbet den største investering, vi kommer til at lave i livet, og det er afgørende for vores livsøkonomi, hvordan vi kommer ind og ud af boligmarkedet.

Så meget er huspriserne steget

"Boliginvestering har afgørende betydning for vores livshistorie. Det betyder virkelig meget for privatøkonomien set over et helt livsforløb, om man får købt for dyrt eller for billigt, og det kan have enorme konsekvenser," siger seniorøkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk.

Lave renter

Med historisk lave renter, og adskillige finansieringsmodeller på hylderne hos banker og realkreditinstitutter, har boligejerne i disse år gode muligheder for selv at få indflydelse på, hvordan den daglige økonomi skal skrues sammen.

Det, og de generelt stigende lønninger og opadgående boligpriser siden 2012, er formentlig en del af forklaringen på, at de økonomiske bekymringer for femte år i træk fylder mindre hos boligejerne i Bolius’ egen Boligejeranalyse fra 2018. Blandt de 25-39-årige fylder bekymringer om boliglån og boligøkonomi dog væsentligt mere.

Stigende boligpriser er nemlig kun en fordel for dem, som allerede er etableret på boligmarkedet. For førstegangskøbere eller nybagte boligejere kan de stigende boligpriser være en udfordring, fordi de ikke har en opsparing med fra en tidligere bolig.

Alligevel fraråder Morten Bruun Pedersen, at man sidder og venter på det helt rigtige tidspunkt til at købe eller sælge bolig.

Det er umuligt at forudse, hvornår boligmarkedet har ramt toppen eller bunden. Kig i stedet på dit behov og din økonomiske formåen og køb for at bo, lyder hans bedste råd.

På trods af at førstegangskøberne i øjeblikket er begunstiget af lav boligbyrde og fleksible finansieringsmuligheder, er der alligevel en tendens til, at unge venter længere med at købe hus end tidligere. En YouGov-undersøgelse lavet for Nordea i sommeren 2018 viser, at kun en tredjedel af de 26-29-årige er blevet boligejere. For 40 år siden var tallet næsten dobbelt så stort.

Det er en tendens, som forstærkes af flere faktorer, vurderer Ann Lehmann Erichsen.

"Flere elementer spiller ind her. Man er måske senere færdig med uddannelsen og får senere børn, så i det hele taget er man lidt længere om at etablere sig. Men det handler også om, at vi i højere grad prioriterer frihed og oplevelser frem for sikkerhed og stabilitet," siger hun.

Rekordbilligt

Selvom der generelt har været stigende priser i det meste af landet gennem de seneste år, så er det faktisk blevet billigere at være boligejer.

Lave renter og stigende reallønninger betyder, at boligbyrden med 18,5 procent i første kvartal af 2018 er på et af de laveste niveauer i 20 år og væsentligt lavere end i 2007, hvor boligbyrden på landsplan var oppe på 30,4. Det viser beregninger fra Dansk Ejendomsmæglerforening.

Livsøkonomi

Livsøkonomi er defineret som indtægter og udgifter set over et helt livsforløb. Indtægter vil typisk dække over løn og offentlige ydelser, men kan også komme fra værdistigning i boligen eller andre investeringer.

Udgifter dækker over løbende forbrug som mad, tøj, transport, ferier og boliger, men vil også omfatte renteudgifter på eksempelvis boliglån.

Forskellige låntyper og opsparinger kan bruges til at skubbe indtægter eller ud-gifter fra én periode i livet til en anden.

Publiceret 02 December 2018 09:00

SENESTE TV