Foto: Owen Sweeney/Invision/AP

Foto: Owen Sweeney/Invision/AP Ritzau Scanpix

Phil Collins optræder næste år på Ceres Park i Aarhus

Den britiske verdensstjerne giver næste år koncert i Ceres Park i Aarhus

En af Storbritaniens største musikere er tilbage på landevejen og kommer i den forbindelse forbi Aarhus. Det er ikonet Phil Collins, som 8. juni næste år giver koncert på Ceres Park i Aarhus, oplyser Livenation i en pressemeddelelse.

Med 100 millioner solgte albums i eget navn, nummer et-albums verden over og sange, der har været lydsporet i millioner af menneskers liv, er Phil Collins en legende. Som en af de mest succesfulde kunstnere i sin generation, med flere britiske top 40-singler end nogen anden kunstner fra 1980'erne, kom Phil Collins først og fremmest frem som trommeslager og derefter som frontmand i Genesis. Han fik sin solo-debut med 1981-albummet Face Value, der indeholdt kæmpehittet 'In The Air Tonight.'

Det blev efterfulgt af et ekstraordinært forløb som produktiv hitmager. 3 UK nummer ét hits – Easy Lover, You Can't Hurry Love og Against All Odds (Take A Look At Me Now) – samt 7 amerikanske nummer ét placeringer og globale megahits, heriblandt One More Night, Separate Lives, Two Hearts, Another Day In Paradise, I Wish It Would Rain Down, Both Sides Of The Story og Dance Into The Light for at nævne nogle få.

Billetsalget til koncerten i Aarhus starter på fredag klokken 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk

jwh

Publiceret 26 November 2018 10:15