Journalist Kim Skovrup har været inkarneret AGF-fan i tykt og tyndt siden 1980. I denne klumme vil han med fan-fingre jævnligt beskrive livet som supporter af ’De Hviie’.

Journalist Kim Skovrup har været inkarneret AGF-fan i tykt og tyndt siden 1980. I denne klumme vil han med fan-fingre jævnligt beskrive livet som supporter af ’De Hviie’.

Klumme: Vind eller forsvind, David!

Det begynder at ligne et velkendt mareridt for AGF, der har vundet alt for få fodboldkampe i forhold til, hvad det kunne være blevet til

Af
Kim Skovrup Andersen

"Far, ligger vi stadig i top 6"?

Spørgsmålet fra min 6-årige søn kom efter endnu et AGF-nederlag. Denne gang mod Brøndby IF. Det fjerde i træk, hvis man tager den forfærdelige pokalkamp mod Næstved med.

Og selv om jeg har forklaret ham, at de fleste hold slår hinanden i denne sæson, måtte jeg ærgerligt fortælle ham, at nu gik den ikke længere. Faktisk er vi begyndt at kigge nedad i tabellen hjemme hos os efter nogle ulidelige uger. En placering som nummer 11 og tre point fra at blive bundprop er sgu ikke godkendt, når nu de ufattelig mange uafgjorte kampe i flere tilfælde kunne være endt med sejre.

Værst har det været mod OB og AaB, hvor AGF har haft alle muligheder for at vinde, men har været underligt passive, efter at have været kommet foran. Der bliver overladt for meget spil til modstanderne, og i AaB-opgøret var et rystet AGF-hold endda med en mand i overtal til sidst tættere på nederlag end sejr.

Her gik jeg og håbede og troede på, at David Nielsen kunne få banket noget vindermentalitet ind i min hårdtprøvede klub. I starten af sæsonen så det jo ganske fornuftigt ud med en dejlig defensiv, men efter Aleksandar Jovanovic valgte en foreløbig reserve-tilværelse i Spanien og Niklas Backmans hovedskade, er det hele begyndt at smuldre.

Målene er væltet ind, og tilbage står en Óscar Whalley, som efter en drømmedebut mod Vendsyssel med en straffesparksredning har set noget rådvild ud. Han kommer sjældent ud af sit lille felt ved dødbolde og virker generelt usikker. Det forplanter sig til resten af forsvaret, som nu heller ikke altid er den store støtte for den unge keeper, der så rødt mod Brøndby IF for at gnide endnu mere salt i såret.

Offensivt synes jeg heller ikke, det ser for godt ud. Der er ikke scoret i de to seneste opgør. Vi har en Ryan Mmaee, som indtil videre kun kan finde vej til netmaskerne i pokalturneringen. Ikke forbi han brænder den ene chance efter den anden som Kasper Junker, men nok mere fordi han ikke får så meget at arbejde med. Det skyldes blandt andet, at Tobias Sana har virket uinspireret i en længere periode med brændt straffespark og utallige dårlige frispark samt en ugidelighed til at arbejde for holdet. Han slår simpelthen op i banen.

Eneste offensive lyspunkt for mig er Jakob Ankersen. Han har leveret varen. Vestjyden har scoret fem gange og er en lynhurtig dribler, som er farlig for ethvert forsvar.

Alt i alt begynder denne sæson desværre at ligne et velkendt mareridt for AGF, og i sidste ende peger pilen på cheftræner David Nielsen, der har bjergtaget mange AGF-fans og nok også en del af fodbold-Danmark med sin udstråling og veltalenhed. Men nu skal der til at komme nogle point ind på kontoen. Og der skal virkelig kigges ind ad her i landskampspausen.

Omvendt ligger det forjættede top 6-land ikke langt væk. Blot tre point.

Derfor skal der komme en trodsreaktion nu. Den næste kamp er hjemme mod AC Horsens på mandag, og den skal vindes, hvis nedrykningsspøgelser og krisesnak skal holdes for døren. Herefter skal også gerne følges op med flere sejre i årets resterende kampe mod Vejle hjemme, FC Nordsjælland ude og Hobro hjemme, inden der er dømt vinterpause. Et overkommeligt slutprogram.

Men det kræver, at der er flere spillere, som vågner op og leverer.

Så det er nu, det gælder David: Vind eller forsvind!

Publiceret 23 November 2018 13:30

SENESTE TV