Pressefoto

Pressefoto

Åbningsdag fastlagt:

Om lidt slår Kolts nye Netto-butik dørene op

Det nye Netto-supermarked kommer til at ligge, hvor Fakta tidligere har haft butik

5. december har borgerne i Kolt atter et discount-supermarked i nærområdet.

Den dag slår Netto dørene op for en spritny butik på Kolt Østervej 25 - samme sted, som der tidligere husede en Fakta.

Klokken 08 åbner butikschef Mikael Letager Kristensen supermarkedet, der vil byde på god plads og 1.800 faste varer med særligt fokus på økologi og varer fra Løgismose, oplyser Netto i en pressemeddelelse.

Den nye butik har i alt 45 parkeringspladser tilknyttet butikken, og på åbningsdagen vil et jazzorkester byde kunderne velkommen.

Fra klokken 07.30 til 08.00 kan man også lune sig på en kop kaffe, ligesom der vil være chokoladeboller til de morgenfriske.

Butikken lokker ligeledes med attraktive åbningstilbud på dagen.

Åbningstider i butikken vil være kl. 8-22 alle ugens dage, og så vil man desuden holde åbent alle helligdage.

dp

Publiceret 20 November 2018 15:49

SENESTE TV