I Egå er der solgt 23 sommerhuse, mens Skagen og Malling har trukket 21 og 22 handler.

I Egå er der solgt 23 sommerhuse, mens Skagen og Malling har trukket 21 og 22 handler.

Her sælges der flest sommerhuse

Især tre kommuner trækker det helt store sommerhuslæs

sommerhus De seneste tre år er der både udbudt og solgt flest sommerhuse i Odsherred, Gribskov og Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor året samlet set har budt på godt 1.250 nyslåede sommerhusejere.

Zoomer man en gang længere ind på Jylland, er det den østjyske by Ebeltoft, der i år har fået flest nye sommerhusbeboere. 161 handler er det blevet til i postdistriktet, mens også Hvide Sande, Ringkøbing og Hals er at finde helt i toppen over de jyske byer, hvor der i år er solgt mest.

Traditionelle højdespringere

Også de eksklusive, jyske sommerhusområder har i år haft besøg af flyttehold. I Egå er der solgt 23 sommerhuse, mens Skagen og Malling har trukket 21 og 22 handler. Prisforskellen er dog ganske betragtelig.

Tal fra Boliga viser nemlig, at sommerhusene i Ebeltoft i årets tredje kvartal i gennemsnit var udbudt til salg med en kvadratmeterpris på godt 19.000 kroner, mens en tilsvarende fritidskvadratmeter i Skagen og Malling stod til hele 34.195 kroner og 32.563 kroner.

Det gør de to byer til Danmarks fjerde- og femtedyreste sted at købe sommerhus for øjeblikket.

-vik

Antal fritidshuse solgt i 1.-3. kvartal:

Ebeltoft 161

Hvide Sande 109

Ringkøbing 104

Hals 97

Blåvand 92

Publiceret 17 November 2018 06:00

SENESTE TV