Pressefoto.

Aarhusianske Søstrene Grene vinder fornem pris:

Slår flere store selskaber

Søstrene Grene vinder EY Entrepreneur Of The Year i Region Midtjylland 2018

Pris Søstrene Grenes Holding ApS blev onsdag aften kåret som vinder af EY Entrepreneur Of The Year i Region Midtjylland 2018 ved et arrangement i Aarhus. Det oplyser arrangørerne bag arrangementet i en pressemeddelelse.

”Den regionale jury peger blandt andet på et succesfuldt generationsskifte, hvor anden generation i familien har skabt vækst og internationalisering, har løftet kvalitet og sortiment og styrket leverandørforhold, blandt andet i Kina med fokus på egenproduktion og eget brand,” fokrlarer Jens Weiersøe Jakobsen, Partner i EY og ansvarlig for region Midtjylland i EY Entrepreneur Of The Year, i pressemeddelelsen.

Desuden hæfter juryen sig ved, at Søstrene Grene har skabt et koncept, som også holder uden for landets grænser, hvilket kan være rigtig svært for et koncept i den branche.

Midtjylland er bedst

Over hele landet kan stadig flere virksomheder præsentere høj vækst. I alt møder 1.603 virksomheder de skrappe vækstkrav, der giver adgang til konkurrencen EY Entrepreneur Of The Year mod 1.361 sidste år, fremgår det af pressemeddelelsen.

Det er en stigning på 18 procent. EY har gennemført konkurrencen i 22 år i Danmark, og det samlede antal vækstvirksomheder kan være en ganske god vækstindikator. Den tidligere rekord var på 1.477 virksomheder i 2008, før finanskrisen satte et markant aftryk på de efterfølgende år. Det er først nu, at den rekord er matchet og passeret.

Fra venstre ses Thomas Hejbøll, Group accounting manager, Mikkel Grene, CEO, Anette Nielsen, Retail accounting manager og Martin Kofoed Lundgaard, CFO, som modtog prisen onsdag aften.

Fra venstre ses Thomas Hejbøll, Group accounting manager, Mikkel Grene, CEO, Anette Nielsen, Retail accounting manager og Martin Kofoed Lundgaard, CFO, som modtog prisen onsdag aften. Pressefoto.

Der har traditionelt været tæt løb mellem Midtjylland og København, men i år er det Midtjylland, der ligger i top målt på antal vækstvirksomheder. I forhold til sidste år har København 12 pct. flere vækstvirksomheder (i alt 340), mens fremgangen i det midtjyske er oppe på 19 pct. (i alt 349) i år.

”Erhvervslivet i regionen har rigtig godt gang i hjulene, og vi har mange, der kan præstere høj vækst. Jeg syntes, at vi ser et meget bredt felt i år og vækst på tværs af sektorer. Der er bl.a. virksomheder inden for entreprise og byggeri og underleverandører til industrien, men også succeser inden for fx rådgivning, design og e-handel. Der er en positiv afsmitning på virksomheder i hele regionen," fortsætter Jens Weiersøe Jakobsen fra EY i pressemeddelelsen.

Ved kåringen onsdag var Søstrene Grenes Holding ApS oppe mod fire andre stærke finalister i regionen, som også blev hyldet ved festlighederne:

· Dacapo Stainless A/S, der er en ung dynamisk stålgrossist med kontorer i seks lande.

· Plantorama A/S, der er Danmarks største havecenterkæde.

· Skatepro A/S, der er er en online butik med udstyr til action sport.

· AART Architects A/S, der arbejder strategisk med at designe bygninger og byrum.

Med sejren er Søstrene Grene klar til landskåringen i EY Entrepreneur Of The Year, som finder sted i Forum i København 29. november.

jwh

Publiceret 09 November 2018 10:30

SENESTE TV

Galleri-rundtur i Aarhus

Galerie Møller Witt

Det er ved at være sidste chance for at se Jes Fomsgaards soloudstilling på Galerie Møller Witt. Fomsgaard har tidligere bidraget til udsmykningen af iNano Instituttet Aarhus Universitet. Udstillingen 'Artificiel Move' er åben til 26. juni og viser en række malerier med fokus bl.a. på kompleksiteten og bevægelsen i de mange forskellige rum, mennesker er en del af.

Galerie Møller Witt, Christiansgade 18, Aarhus C.

Galleri Gallo

De to kunstnere Louise Volsted Pedersen og Ulf Larsen udstiller for tiden på Galleri Gallo. Ulf Larsen har tidligere lavet naturmalerier, men efterhånden er det mere motiver fra byen og tegninger af jazzmusikere live, han har kastet sig over. Louise Volsted Pedersen eksperimenterer med udtryk, linje og former og henter inspiration bl.a. i naturen, blade og egne fotografier. Udstillingen kan ses til 19. juni.

Galleri Gallo, Nørre Allé 86, Aarhus C.

Galleri Profilen

180 ukendte værker af Hans Horn, hvis liv som soldat under 2. verdenskrig er beskrevet i Tom Buk-Swientys bog 'Det ensomme hjerte', udstilles på Galleri Profilen til 27. juni. Værkerne, der ikke har været udstillet før, viser bl.a. akvareller af blomster, landskaber, satiriske religiøse billeder og stærke traumatiske malerier om krigen.

Galleri Profilen, Grønnegade 93, Aarhus C.

Keller-Arlund – temporary art

Udstillingsstedet Keller-Arlund viser til 20. juni malerier af Vibeke Jensen, der har rum som gennemgående motiv. Kunstneren bruger en teknik, hvor hun 'prikker' sine motiver op og binder dem sammen med flader og plamager, så de tilsammen danner rum.

Keller-Arlund, Peder Skrams Gade 32, Aarhus N.