Foto: Danni Paulsen

Foto: Danni Paulsen

Video: Se julemanden tænde Aarhus' fantastiske stjernehimmel

Strøget var proppet med mennesker, da julemanden og hans optog kiggede forbi

Af
Danni Paulsen

Aarhus Midtby var proppet til med mennesker fredag aften, da julen for alvor skulle hilses velkommen.

Traditionen tro ankom julemanden til Dokk1, i år med en slæbebåd fra Grønland, og deltog i et festligt optog gennem byen.

Lidt over klokken 18.30 svingede den grød-glade herre sin ske, og stjernehimlen over Strøget blev tændt til et stort 'Åhhhh' fra de fremmødte aarhusianere.

Strøget julebelysning er i år blevet markant opgraderet med mange tusinder flere lys.

Intet mindre end cirka 700.000 LED-lys præger i år handelsstrækningen. Det er 150.000 mere end sidste år.

Samtidig har man øget antallet af blinkende stjerner fra 6.000 til 110.000, mens der som noget nyt svæver godt 300 lysende snebolde over hovedet på de handlende.

Hele herligheden koster 2,5 millioner kroner. Men det koster også en halv million kroner at montere og pille ned igen, da otte elektrikere brugte to til tre uger på at sætte kæderne op, og når det hele skal ned igen, tager det otte-ti dage.

Juleudsmykningen er betalt af de cirka 120 medlemmer af Gadeforeningen Strøget Aarhus.

Publiceret 09 November 2018 20:02

SENESTE TV