Knud Aarup har skrevet flere bøger om socialt udsatte og arbejder i øjeblikket på en om frivillighed, der udkommer til sommer.

Knud Aarup har skrevet flere bøger om socialt udsatte og arbejder i øjeblikket på en om frivillighed, der udkommer til sommer.

Knud Aarup i spidsen for Bedre Psykiatri:

"Kræft handler om at undgå at dø - psykiatri handler om overhovedet at få et liv"

63-årige Knud Aarup fra Hasle, der netop er blevet landsformand for Bedre Psykiatri, har haft psykiske sygdomme tæt inde på livet både privat og arbejdsmæssigt

Af
Louise Nyvang Burmeister

Psykiatrien står ham nær. Det mærker man straks. Dels på talestrømmen, de mange faktaoplysninger om psykiske sygdomme og ihærdigheden de afleveres med. Og så bliver man blot bekræftet i dedikationen, når man kaster et blik på, hvad den 63-årige Knud Aarup fra Hasle bruger sin pensionisttilværelse på.

Udover at være nyudvalgt landsformand for Bedre Psykiatri, er han formand for Udsatterådet i Aarhus Kommune, formand for Røde Kors Aarhus, medlem af Frivilligrådet og forfatter til en række bøger om socialt udsatte og frivillighed.

Tempoet er ikke sat ned, siden Knud Aarup allerede som 60-årig kunne kalde sig pensionist. Også i sine aktive år som lønmodtager var det især forholdene for samfundets svageste, der lød ham på sinde. Dels som social- og arbejdsmarkedsdirektør og dels som direktør i Socialstyrelsen.

"Jeg har altid haft et socialt engagement. Indtil 1973 var min far præst i først Markuskirken og derefter Møllevangskirken. Jeg er vokset op med et næstekærlighedsbudskab. Vi kan ikke møde et andet menneske, uden at vi holder noget af dets skæbne i vores hænder," siger Knud Aarup og citerer en salme, der altid har betydet meget for ham:

"Så lær mig da, Herre, at dig til behag, jeg bruger det pund, mig blev givet, at fylde med hæderligt virke min dag, at hjælpe og værne om den, som er svag, at elske, thi deri er livet."

Den aktive pensionist føler, at han har en forpligtelse til at betale noget tilbage, efter at han gennem livet aldrig har manglet noget.

"Jeg har hele tiden vidst, at jeg ville være frivillig, når jeg engang ikke skulle arbejde længere. Det handler om at betale noget tilbage. Jeg har haft højbetalte stillinger og en priviligeret tilværelse. Jeg har fået en økonomi, der gør, at jeg kan være uafhængig og derfor også en forpligtelse til at betale noget tilbage," siger han.

De pårørende er vigtige

Som landsformand for Bedre Psykiatri ser han det især som sin opgave at få inddraget de pårørende.

"De pårørende er nogle af de allerbedste til at støtte og de er vigtige videnspersoner. Men man er i sundhedssystemet i dag slet ikke gode nok til at få inddraget de pårørende i behandlingen," mener han.

Han har selv stået som pårørende, da hans steddatter blev ramt af ADD (en bestemt type ADHD, hvor hyperaktiviteten ikke forekommer).

"I begyndelsen troede man, det var tvangstanker. Det var et meget hårdt forløb, og det tog hende fire år at komme gennem gymnasiet, selvom hun er hamrende dygtig. Jeg skulle også finde min rolle i det. Hvornår er jeg professionel, hvornår er jeg stedfar?"

Han mistede sin første kone til kræft for tyve år siden. I dag lever han på 19. år sammen med sin kone Dorte, som han har fem sammenbragte børn med.

Han undrer sig over, at der er så meget fokus på kræftsygdommen, mens de psykiske sygdomme ikke er noget, man taler om.

"Jeg ville elske et tv-program, hvor hele Danmark stillede op og støttede kampen mod psykiske sygdomme. Ligesom man ser det med kræft, siger Knud Arup, og understreger, at det ikke handler om at tale kræften ned, men om at tale psykiatrien op.

"Der er stadig en opfattelse af, at psykiatriske patienter er nogle, der aldrig bliver raske, og at det er lidt mærkelige mennesker - det er stigmatiseret og tabubelagt. Vi trænger til at få det out in the open," mener han.

Skal have et liv

Ifølge ham lider alt for mange mennesker hele livet igennen, fordi de én gang har haft en psykisk sygdom.

"Får man en psykisk sygdom som ung, så forsvinder netværket ofte. Den syge bliver fikseret på det punkt i tilværelsen, men vennerne starter uddannelser, stifter familier, og så bliver det svært at holde kontakten. Det er typisk, at man bliver netværksfattig og kan have svært ved blot at komme ud af døren," fortæller Knud Aarup.

Derfor handler for ham at se behandlingen af psykiske sygdomme ikke om at undgå døden, som med andre livstruende sygdomme, men om overhovedet at føle, at man lever.

"Det handler ikke om at undgå døden, men om at få et liv. Derfor er sagen så vigtig, og derfor er positionen som landsformand for Bedre Psykiatri på en måde et drømmejob - selvom jeg jo ikke arbejder længere," siger han.

Udfordringerne med at gøre psykiske sygdomme mindre stigmatiserede og inddrage de pårørende i højere grad er dog ikke noget, man lige løser.

"Jeg har en klar intention om at blive siddende som formand i 10 år. Den her sag giver så god mening og er så vigtig. Og jeg er ikke en af de pensionister, der skal ud på golfbanen."

CV

    Født 1955

    Gift med Dorte Ågård, som han tilsammen har fem børn med.

    Uddannet cand.scient.pol i Aarhus i 1981.

    Har blandt andet arbejdet som social- og arbejdsmarkedsdirektør i Randers Kommune, børn og ungedirektør i Horsens og direktør i Socialstyrelsen

    Medlem af Frivilligrådet for Bedre Psykiatri og Formand for Aarhus Kommunes Udsatteråd

    Formand for Røde Kors i Aarhus og aktiv i en lang række andre foreninger indenfor social- og frivilligområdet.

    Har skrevet flere bøger og artikler om socialt udsatte, frivilligt arbejde og politik

Publiceret 08 November 2018 10:00

SENESTE TV