De to kameraer på cyklen scanner de parkerede bilers nummerplader, når cityassistenterne cykler i en gade. Foto: Aarhus Kommune

De to kameraer på cyklen scanner de parkerede bilers nummerplader, når cityassistenterne cykler i en gade. Foto: Aarhus Kommune

Kommunen tester: Højteknologisk cykel skal spotte ulovligt parkerede biler

Se video i artiklen. Kassecykel med scannere skal fange biler uden beboerparkering

Aarhus Kommune tester i november måned en højteknologisk cykel, som lynhurtigt kan spotte ulovligt parkerede biler i områder med beboerparkering.

Der er tale om en kassecykel med to påmonterede kameraer, der i fart kan scanne nummerplader på begge sider af vejen.

Cyklen er Aarhus Kommunes nye værktøj til hurtigere at kunne identificere ulovligt parkerede biler i områder med beboerparkering, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Byrådet har besluttet at lave flere områder med beboerparkering inden for Ringgaden i løbet af 2019 og 2020, og når disse ændringer træder i kraft, kan teknologien blive en stor hjælp.

Håbet er, at byens cityassistenter med den nye teknologi hurtigere kan dække hele boligkvarterer. Det skal være med til at sikre, at det er aarhusianerne selv, som får glæde af beboerparkering.

”Hvis beboere i midtbyen skal opleve en reel forskel ved beboerparkering og få lettere ved at finde en p-plads i hverdagen, kræver det en indsats fra vores side. Forhåbentligt kan denne teknologi gøre det lettere for os at hjælpe aarhusianerne,” siger Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik og Miljø.

De to kameraer på cyklen scanner de parkerede bilers nummerplader, når cityassistenterne cykler i en gade. Foto: Aarhus Kommune

De to kameraer på cyklen scanner de parkerede bilers nummerplader, når cityassistenterne cykler i en gade. Foto: Aarhus Kommune

Dansk debut

Teknologien bliver allerede brugt i blandt andet Norge, men der er tale om dansk debut - og i cyklende form sandsynligvis en verdenspremiere.

I praksis fungerer teknologien ved, at en cityassistent cykler fra punkt A til B med de to scannere tændt. Scannerne registrerer alle nummerplader på gaden og genererer automatisk en liste med biler, som holder ulovligt.

Efterfølgende kan cityassistenten tage samme tur på gåben og udelukkende fokusere på biler, som ikke har lovlig tilladelse.

dp

Publiceret 07 November 2018 14:40

SENESTE TV