MellemRum.

MellemRum. Foto: Aarhus Update

Madanmeldelse: Befriende afslappende - Restaurant MellemRum trak stikket hjem for fuld udblæsning

Madanmelderen har været på besøg hos MellemRum, og det var en stor succes

Af
Jan L. Pedersen

madanmeldelse Jeg er egentlig ikke så meget til winemakers dinner, da det ofte går ud på, at en eller anden fortæller og hyper en række vine fra en enkelt vinproducent. Men jeg er vild med, at man gør sig umage for at finde vine, og matche dem til maden. MellemRum er begyndt med nogle lidt anderledes vinaftener, hvor det er vinhandlere, som fortæller om vinene, som ikke er fra samme producent eller område, men dog samme land. Det anmeldte vi forleden.

Ukompliceret i alle henseender

MellemRum er ganske enkelt en hyggelig oase. De gør ikke så meget ud af sin tilstedeværelse, men det gør heller ikke noget, for der altid mange gæster. Jeg har spist en del gange på Mellemrum, og jeg elsker den stil, de har. Ingen store armbevægelser. Det handler om at have tilfredse gæster. Og det må man sige, at de har på MellemRum.

Det spiste vi:

● Tre forskellige snacks, hvoraf vagtelæg med caviar og skinke med sommertrøfler var hittet. Enkelt og velsmagende, og ikke for meget lir.

Snacks på MellemRum.

Snacks på MellemRum. Foto: Aarhus Update

● Forretten var kartoffelchips med salviesmør og grillet squash. En let servering, hvor især squashen var elegant tilberedt. De formåede at løfte en kartoffel til niveau, hvor man glemte det var en kartoffel.

Kartoffelchis med salviesmør og grillet squash.

Kartoffelchis med salviesmør og grillet squash. Foto: Aarhus Update

● En overordentlig perfekt bagt torsk kom ind med ristede Karl Johan svampe på blomkålspuré lavet med brunet smør. En frisk trøffel i hånden på en tjener fulgte med. Den blev revet i rundhåndede mængder oven på retten. Perfekt komponeret. Så meget at der sænkede sig en sjælden ro i lokalet.

Den indbagte torsk.

Den indbagte torsk. Foto: Aarhus Update

● Vitello tonnato på langtidsstegt “Gastro-kalv” serveret med tun, kapers, oliven og rucola. En klassisk servering, men hvor kødet var tykt og outstanding mørt.

Vitello Tonnato.

Vitello Tonnato. Foto: Aarhus Update

● Hovedretten var braiseret nakke af vildsvin serveret med auberginekaviar, løg, frisklavet pasta og en tomatiseret sauce. Stykket var ikke petit. Tværtimod. Kødet tog sin rolle på tallerkenen alvorligt. Saucen var ganske enkelt perfekt og sammen med den friske pasta kom der smil på læberne. Igen blev vi bekræftet i, at køkkenchefen havde tænkt over tingene. Intet var tilfældigt.

Vildsvin.

Vildsvin. Foto: Aarhus Update

● Desserten var Tiramisu “én surprise”, som betød en bisquitbund med en kugle vaniljeis og brændt marengs. Desserten havde god smag. Den var smuk, men isen var alt for hård i forhold til det øvrige. Lidt synd, da smagen ikke fejlede noget. Den hjemmelavede is var dog lidt tilbagelænet i smagen.

Tiramisu 'en surprise.'

Tiramisu 'en surprise.' Foto: Aarhus Update

Generelt var det vine, som var meget karakteristiske for Italien. Antinori var pænt repræsenteret. Ikke mainstream, men vine som ramte rent, og som på flere måder var spændende. Jeg syntes, de matchede fint til maden, dog var der jo to vine til nogle af retterne, hvor der klart var en favorit. Så man kan godt sige, at den tabende vin ikke passede, men det ville ikke være helt fair.

Villa Antinori.

Villa Antinori. Foto: Aarhus Update

Regningen

Det var nem. 995 kroner per person for en hel aften med otte vine, snacks, fem retter og kaffe og petit four. Jeg syntes ikke, der var dyrt, og slet ikke taget i betragtning af den gode vin. Flere af flaskerne stod til over 350 kroner hos vinhandleren, og der var konsekvent genopfyldning. Set i det lys, var prisen lav, og en anbefaling er, at holde øje med de næste af den slags arrangementer på Restaurant MellemRum.

Vurderingen af Restaurant MellemRum

Det er let. En helt igennem god aften. En betjening, som var oppe i gear og var til stede - også selv om der var fuldt hus. Ros til dem.

Maden var god. Veltilberedt og med smag. Der var nytænkning, men ikke på bekostning af smag og portionsstørrelse. Jeg var ganske enkelt blæst væk, af torskeserveringen og Vitello tonnato’en. Sidstnævnte nok mest på grund af kalven, som står som en af de bedste, jeg længe har smagt.

Gæster hos MellemRum.

Gæster hos MellemRum. Foto: Aarhus Update

Eneste misser var isen, som var for hård i den ellers så raffinerede og smukke Tiramisu “én surprise”. Godt tænkt, og fejlen var heller ikke større, end den lige skulle tø op en 10 minutters tid. Og der var jo rigeligt med vin at drikke. Resten spillede glimrende.

Nu giver vi ikke stjerner på madanmeldelser. Men hvis vi gjorde, ville jeg ikke ryste på hånden ved at kvittere med 5 stjerner. Til prisen så synes jeg, det var en særdeles vellykket aften og jeg må blot erkende, at MellemRum stadigvæk er en skønt sted.

Restaurant MellemRum

    Fredens Torv 2

    8000 Aarhus C

Publiceret 01 November 2018 19:00

SENESTE TV