Østjyllands Politi kunne i går køre en 45-årig rumænsk mand en tur på politistationen, hvor han blev sigtet for butikstyveri. Arkivfoto

Østjyllands Politi kunne i går køre en 45-årig rumænsk mand en tur på politistationen, hvor han blev sigtet for butikstyveri. Arkivfoto

Bortforklaringer hjalp ikke 45-årig butikstyv

En 45-årig mand fra Rumænien var i går kl. 08.16 i Aldi på Grønnegade i Aarhus, hvor han gik rundt i butikken og fyldte varer i en pose.

Da han kom til kassen bad han om en pakke cigaretter, men da han skulle betale for dem, virkede hans betalingskort ikke, og han gik derfor gennem kasselinjen uden at betale for sine varer.

Han blev dog tilbageholdt af butikschefen, der kontaktede politiet. På politistationen forklarede manden, at han havde lavet en aftale med ekspedienten om, at han ville komme tilbage senere og betale for varerne.

Ekspedienten afviste dog dette og oplyste, at manden på intet tidspunkt havde omtalt varerne i posen.

Manden blev derfor sigtet for butikstyveri til en værdi af 505 kroner, oplyser Østjyllands Politi.

SC

Publiceret 01 November 2018 11:45