Ny frisørsalon slår dørene op på Store Torv. Pressefoto

Ny frisørsalon slår dørene op på Store Torv. Pressefoto

Tidligere AGF'er åbner frisørsalon i hjertet af Aarhus

Ny frisørsalon vil tilbyde kunderne skæve åbningstidspunkter

Lørdag den 27. oktober åbner frisørsalonen ladies&gents i hjertet af Aarhus, nærmere bestemt på Store Torv 8.

Bag frisørsalonen står iværksættere Navid Dayyani og Ami Hansen, der med virksomheden BrandFix blandt andet har haft stor succes med produktion, distribution og salg af skønhedsprodukter.

Førstnævnte navn genkender visse læsere sikkert. Navid Dayyani var spiller i AGF tilbage i 00'erne og et særdeles lovende fodboldtalent med flere U-landskampe. Han måtte dog indstille karrieren efter en knæskade.

Det er BrandFix' datterselskab Salon Beliefs, der nu skal forsøge at opbygge en frisørkæde med Aarhus som første skridt på vejen.

"Vi har valgt at udvide vores forretning og etablere den første af en lang række frisørsaloner under navnet ladies&gents. Vores målsætning er helt klart, at vi i løbet af de kommende år vil åbne en kæde af saloner over hele landet," siger Mads Fridthjof, der er ansat som administrerende direktør i Salon Beliefs.

Priserne bliver hverken i den dyre eller billige ende, men lige midt i mellem, fremgår det af en pressemeddelelse.

ladies&gents kommer til at skille sig ud, når det kommer til åbningstiderne.

"Det har altid undret mig, at frisørsaloner typisk holder åbent 10-17.30 – altså lige på det tidspunkt hvor de fleste er bundet til deres arbejdsplads. Vi vil gerne bryde disse mønstre. For eksempel er det planen, at vi flere gange vil holde åbent torsdag, fredag eller lørdag til klokken 23. Så kan folk komme ind i salonen og blive stylet, inden turen går ud i nattelivet," siger Mads Fridthjof.

Salonen slår dørene op 27. oktober, og fra klokken 12-14 vil der være masser af aktiviteter. En frisørstol bliver rullet ud midt på torvet, hvor man kan lægge vejen forbi og blive stylet. Derudover bliver der opstillet en bar.

Desuden vil de første 100 der booker en tid i salonen få en goodiebag med skønhedsprodukter til en værdi af 1.000 kroner.

dp

Publiceret 11 October 2018 16:56

SENESTE TV