Malene Jørgensen er ny butikschef hos Home i Lystrup.

Malene Jørgensen er ny butikschef hos Home i Lystrup.

Ny butikschef bager hundredvis af kager til Lystrup-borgere

Malene Jørgensen er netop begyndt som butikschef hos Home i Lystrup. Det markeres med uddeling af muffins 12.oktober

Af
Kim Skovrup Andersen

28-årige Malene Jørgensen er ny butikschef hos ejendomsmæglerkæden Home i Lystrup. Det bliver markeret på fredag 12 oktober fra klokken 14 til 16 på det grønne område ved Lystrup Idrætscenter.

"Vi vil ud og hilse på folk og gerne præsentere vores team og servere home-muffins, som jeg selv vil bage," siger den nye butikschef og oplyser, at det bliver 300 styk.

Med 'vi' mener hun sagskoordinator Kirsten Fisker og et andet nyt ansigt - trainee Mads Pagh.

De vil dele to opskrifter ud: En på en god bolighandel i Lystrup og en kage at bage med familien i efterårsferien.

"Lystrup er en by med super god vækst, hvor man får lidt mere bolig for pengene end i midtbyen. Derfor er der rift om boligerne herude, og vi mangler faktisk altid boliger, vi kan sælge i det her område," fortæller Malene Jørgensen, der har været i ejendomsmæglerbranchen i fire år - tre år hos Danbolig og et år hos Lokalt Liebhaveri.

Publiceret 11 October 2018 18:00

SENESTE TV

Galleri-rundtur i Aarhus

Galerie Møller Witt

Det er ved at være sidste chance for at se Jes Fomsgaards soloudstilling på Galerie Møller Witt. Fomsgaard har tidligere bidraget til udsmykningen af iNano Instituttet Aarhus Universitet. Udstillingen 'Artificiel Move' er åben til 26. juni og viser en række malerier med fokus bl.a. på kompleksiteten og bevægelsen i de mange forskellige rum, mennesker er en del af.

Galerie Møller Witt, Christiansgade 18, Aarhus C.

Galleri Gallo

De to kunstnere Louise Volsted Pedersen og Ulf Larsen udstiller for tiden på Galleri Gallo. Ulf Larsen har tidligere lavet naturmalerier, men efterhånden er det mere motiver fra byen og tegninger af jazzmusikere live, han har kastet sig over. Louise Volsted Pedersen eksperimenterer med udtryk, linje og former og henter inspiration bl.a. i naturen, blade og egne fotografier. Udstillingen kan ses til 19. juni.

Galleri Gallo, Nørre Allé 86, Aarhus C.

Galleri Profilen

180 ukendte værker af Hans Horn, hvis liv som soldat under 2. verdenskrig er beskrevet i Tom Buk-Swientys bog 'Det ensomme hjerte', udstilles på Galleri Profilen til 27. juni. Værkerne, der ikke har været udstillet før, viser bl.a. akvareller af blomster, landskaber, satiriske religiøse billeder og stærke traumatiske malerier om krigen.

Galleri Profilen, Grønnegade 93, Aarhus C.

Keller-Arlund – temporary art

Udstillingsstedet Keller-Arlund viser til 20. juni malerier af Vibeke Jensen, der har rum som gennemgående motiv. Kunstneren bruger en teknik, hvor hun 'prikker' sine motiver op og binder dem sammen med flader og plamager, så de tilsammen danner rum.

Keller-Arlund, Peder Skrams Gade 32, Aarhus N.