Flot anerkendelse: Aarhusiansk slagter kåret som Danmarks bedste

Tirsdag blev det afgjort, at Slagter-Riget i Aarhus løber med Slagterprisen, da Landbrug & Fødevarer kårede dem som Danmarks bedste slagter

Det blev Slagter-Riget i Aarhus med de to slagtermestre Bjarke Jensen og Mark Purkær i spidsen, der løb med Slagterprisen 2018, da Landbrug & Fødevarer tirsdag kårede Danmarks Bedste Slagter. Det oplyser Fødevare Danmark i en pressemeddelelse.

Dermed kan Slagter-Riget det næste år kalde sig Danmarks Bedste Slagter i privatslagterkategorien.

”Vi er utrolig stolte over udnævnelsen. At det er os, der nu står med æren og titlen Slagterprisen 2018 i et utrolig skarpt felt med ekstremt dygtige kolleger, er vi utrolig glade for”, siger Mark Purkær fra Slagter-Riget i pressemeddelelsen.

Slagter-Riget ligger i M. P. Brruns Gade i Aarhus. Prisen uddeles af Landbrug & Fødevarer, og er blevet uddelt, siden den blev stiftet ved årtusindeskiftet.

jwh

Slagterprisens jury består af:

Palle Christensen, Slagter Frimann

Christian Friis, ZBC

Benny Jepsen, Dagrofa

Thomas Degn, Bilka

Sabina Christensen, Tulip

Henrik Andersen, DC Beef

Vickie Enné Ryge, Landbrug & Fødevarer

Publiceret 09 October 2018 17:29

SENESTE TV