"Dyrestalden" med bure til mus og rotter ses her i den nye Skou-bygning på Aarhus Universitet ved indvielsen , mandag 8. oktober 2018. Den nye 7-etagers forskningsbygning ligger i Universitetsparken og er opkaldt efter den afdøde Nobelprismodtager Jens Christian Skou, der ville være blevet 100 år på dagen. Den skal danne rammen om nye biomedicinske opdagelser og bliver arbejdsplads for ca. 300 danske og internationale forskere, laborenter og studerende.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) Ritzau Scanpix

30.000 mus og rotter flytter ind på Aarhus Universitet

Universitetsforskere får optimale forhold i Skou-bygningen

Af
Jeppe Rafn

Der er plads til 30.000 mus og rotter i den nye forskningsbygning, som mandag 8. oktober er blevet indviet i Universitetsparken i Aarhus.

De små gnavere får deres helt egen komplette og højteknologiske dyrestald for at skabe de bedste forhold for forskningen som muligt samt undgå, dyrene smitter hinanden eller de over 300 biomedicin-forskere, laboranter og studerende, der får bygningen som sin arbejdsplads. De ansatte har hidtil være spredt på seks adresser.

Dyrestalden gemmer på nye tekniske installationer som en række airshowers, der blæser allergener af tøjet, før man går ind i dyrestalden. En luftsluse mellem den åbne og den lukkede del af stalden sørger for at minimere smitterisiko mellem musene. Og rengøringen - der før var hårdt manuelt arbejde - bliver udført af robotter, der på 30 timer kan rengøre 9.500 standardbure.

Robotudstyr og avanceret vaskeanlæg i et laboratorium ses her i den nye Skou-bygning på Aarhus Universitet ved indvielsen , mandag 8. oktober 2018. Den nye 7-etagers forskningsbygning ligger i Universitetsparken og er opkaldt efter den afdøde Nobelprismodtager Jens Christian Skou, der ville være blevet 100 år på dagen. Den skal danne rammen om nye biomedicinske opdagelser og bliver arbejdsplads for ca. 300 danske og internationale forskere, laborenter og studerende.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Robotudstyr og avanceret vaskeanlæg i et laboratorium ses her i den nye Skou-bygning på Aarhus Universitet ved indvielsen , mandag 8. oktober 2018. Den nye 7-etagers forskningsbygning ligger i Universitetsparken og er opkaldt efter den afdøde Nobelprismodtager Jens Christian Skou, der ville være blevet 100 år på dagen. Den skal danne rammen om nye biomedicinske opdagelser og bliver arbejdsplads for ca. 300 danske og internationale forskere, laborenter og studerende.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) Ritzau Scanpix

Omkring 40 procent af bygningens volumen består af teknik, hvoraf en stor del ikke kan ses med det blotte øje. Men det er blandt andet årsagen til langt bedre ventilation, der kan filtrere 99 procent af luften og rense vand renere end drikkevand, skriver Aarhus Universitet på sin hjemmeside.

"Bygningen har en masse moderne faciliteter, som vil højne forskningen og forhåbentlig også stimulere til at skabe nye forskningssamarbejder, når forskerne i højere grad kommer til at mødes på kryds og tværs," siger Thomas G. Jensen, institutleder på Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet.

Ellen-Margrethe Skou indvier Skou-bygningen på Aarhus Universitet ved at klippe en snor udformet som en DNA-sregn over , mandag 8. oktober 2018. Den nye 7-etagers forskningsbygning ligger i Universitetsparken og er opkaldt efter den afdøde Nobelprismodtager Jens Christian Skou, der ville være blevet 100 år på dagen. Den skal danne rammen om nye biomedicinske opdagelser og bliver arbejdsplads for ca. 300 danske og internationale forskere, laborenter og studerende.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Ellen-Margrethe Skou indvier Skou-bygningen på Aarhus Universitet ved at klippe en snor udformet som en DNA-sregn over , mandag 8. oktober 2018. Den nye 7-etagers forskningsbygning ligger i Universitetsparken og er opkaldt efter den afdøde Nobelprismodtager Jens Christian Skou, der ville være blevet 100 år på dagen. Den skal danne rammen om nye biomedicinske opdagelser og bliver arbejdsplads for ca. 300 danske og internationale forskere, laborenter og studerende.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) Ritzau Scanpix

Bygningen er opkaldt efter Nobelprismodtager Jens Christian Skou (1918-2018), som tidligere var ansat på Institut for Biomedicin. Han ville være fyldt 100 år på åbningsdagen, hvor den røde snor blev klippet af hans hustru Ellen-Margrethe Skou.

Set udefra falder bygningen ind i omgivelserne med de traditionelle gule mursten, men prisen på 650 millioner kroner vidner om, at den består af andet end kontorer.

Skou-bygningen på Aarhus Universitet, mandag 8. oktober 2018. Den nye 7-etagers forskningsbygning ligger i Universitetsparken og er opkaldt efter den afdøde Nobelprismodtager Jens Christian Skou, der ville være blevet 100 år på dagen. Den skal danne rammen om nye biomedicinske opdagelser og bliver arbejdsplads for ca. 300 danske og internationale forskere, laborenter og studerende.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Skou-bygningen på Aarhus Universitet, mandag 8. oktober 2018. Den nye 7-etagers forskningsbygning ligger i Universitetsparken og er opkaldt efter den afdøde Nobelprismodtager Jens Christian Skou, der ville være blevet 100 år på dagen. Den skal danne rammen om nye biomedicinske opdagelser og bliver arbejdsplads for ca. 300 danske og internationale forskere, laborenter og studerende.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) Ritzau Scanpix

Skou-bygningen er i syv etager og har et stort lyst atrium, der forbinder alle etager, og glasvægge i kontorer og mødelokaler gør bygningen åben og gennemsigtig.

Projektet er udformet af Cubo Arkitekter A/S (totalrådgiver), rådgivende ingeniørfirmaer Lemming & Eriksson og Søren Jensen samt landskabsarkitekter Møller og Grønborg.S

Publiceret 08 October 2018 13:57

SENESTE TV