Forsker om 'jubelbudgetter' og sparerunder:

"Lokalpolitikerne vil undgå at møde op med sparekatalog på valgdagen"

Der bliver ofte delt gaver ud hvert fjerde år lige før et kommunalvalg. Derefter skal der spares. Ifølge kommunalforsker vil politikerne gå langt for at undgå sparekrav i et valgår

Af
Louise Nyvang Burmeister

Efteråret 2017. Et nyt byråd skulle vælges. Og budgetforliget kort forinden på Aarhus Rådhus kastede overskrifter som 'Velfærdsbudget', 'Omfordeling skaber plads til nye gaver', men også kritiske røster om 'Fantasimillioner' af sig.

I 2018 viste det sig så, at man manglede millioner af kroner i kommunekassen og dermed skulle ud i en sparerunde.

En lignende mønster gentager sig i 2005, 2009 og 2013.

Ifølge en professor i kommunaløkonomi er det ikke usædvanligt at se meget positive budgetter i valgår, og at man venter med eventuelle sparerunder.

"Alle politikere ved godt, at det ikke er populært at møde vælgerne med et sparekatalog i hånden. Skal man omvendt igennem store besparelser, så kan det være politisk klogt at tage dem allerede i første år efter valget og håbe vælgerne har glemt det, når de skal til stemmeboksene igen," siger Kurt Houlberg, der er professor i kommunaløkonomi ved Det nationale forsknings- og analysecenter for Velfærd, Vive og i 2006 var med til at skrive analysen 'De drilske kommunale budgetter'.

Han understreger, at kommunaløkonomi ikke er en eksakt videnskab, og at der nødvendigvis må være en masse skøn.

"Budgettet er baseret på et grundarbejde af faglige forudsætninger og skøn, men der vil også være et anstrøg af politiske vurderinger. Der indgår helt utrolig mange elementer og en masse ubekendte. Hele budgetlægningen er en kompleks størrelse, som er svær at gøre så gennemsigtig, at alle forstår det," siger han.

Der skete et skifte i 2011, således at staten i dag styrer kommunernes økonomi hårdere end tidligere.

"De fleste kommunalpolitikere vil gøre, hvad de kan for at undgå et sparekatalog lige inden et valg. Det er ikke usædvanligt, at vi ser det. Og selvom statens styring af kommunerne er blevet strammere, så er der ikke tvivl om, at lokalpolitikerne vil prøve at skrue på knapperne for at undgå at møde op på valgdagen med et sparekatalog i baglommmen."

Aarhus budgetterede i valgåret 2017 blandt andet med at få en gevinst ud af en reform af udligningsordningen mellem kommunerne.

"Aarhus har budgetteret med en reform af udligningsordningen, som var meget usikker at budgettere med. Set udefra var det meget belejligt at gøre, så man slap for at skulle spare så kort tid før et valg. Ikke meget tydede på at Aarhus ville få gevinst ud af en eventuel reform. Så udefra ser det ud til, at de politiske hensyn har vejet tungt," siger Kurt Houlberg.

Svært at gennemskue

Gert Bjerregaard (V) genkender billedet fra de efterhånden 17 år, han har siddet i byrådet.

"Ja, det er desværre det billede, vi ser i Aarhus. Hvis vi undgik valgbudgetter - og med det mener jeg, de milde gaver, der deles ud i valgår - så undgik vi formentlig efterfølgende nogle meget hårde sparerunder," siger Gert Bjerregaard (V).

Han mener, at byrådet i højere grad skal kunne stole på det budgetforslag, borgmesteren lægger frem.

"Borgmesteren har byens dygtigste økonomer i ryggen, og det kan jo være svært for et menigt byrådsmedlem at gennemskue, om de tal, vi præsenteres for, også holder."

Gert Bjerregaard har tidligere kritiseret netop denne tendens, alligevel lægger han og Venstre stemmer til det, han kalder 'jubelbudgetter'.

"Jeg tror, de fleste gerne vil være med til at sætte retningen. Det er hele tiden en balancegang mellem helt at stå udenfor eller at være med til at prioritere det råderum, som borgmesteren finder," siger Gert Bjerregaard og tilføjer:

"Jeg kan kun appelere til, at man undgår jubelbudgetter og i højere grad tager hensyn til kommunens økonomi, end at man står og gerne vil genvælges. Jeg synes, byen fortjener en mere afbalanceret budgetperiode uden de store udsving."

Lokalavisen Aarhus ville gerne have haft borgmester Jacob Bundsgaard (S) til at kommentere måden, man lægger budgetter på i Aarhus Kommune, men det var ikke muligt at få en kommentar.

Spare- og jubelår

Aarhus Kommune har været mere rundhåndede i valgårene: 2005, 2009, 2013 og 2017.

Og at man efterfølgende har gennemført sparerunder i:

2006: Sparekrav på 410 mio.kr.

2010: Sparekrav på 362 mio. kr.

2015: Sparekrav på 52 mio.kr.

2018: Sparekrav på 241 mio.kr.

Og at man efterfølgende har gennemført sparerunder i:

2006: Sparekrav på 410 mio.kr.

2010: Sparekrav på 362 mio. kr.

2015: Sparekrav på 52 mio.kr.

2018: Sparekrav på 241 mio.kr.

Og at man efterfølgende har gennemført sparerunder i:

2006: Sparekrav på 410 mio.kr.

2010: Sparekrav på 362 mio. kr.

2015: Sparekrav på 52 mio.kr.

2018: Sparekrav på 241 mio.kr.

Og at man efterfølgende har gennemført sparerunder i:

2006: Sparekrav på 410 mio.kr.

2010: Sparekrav på 362 mio. kr.

2015: Sparekrav på 52 mio.kr.

2018: Sparekrav på 241 mio.kr.

Publiceret 03 October 2018 10:00

SENESTE TV