SONY DSC

SONY DSC

Præsteklumme:

Trøst og anfægtelse

Af
Hanne Marie Houkjær

sognepræst Rsskov Kirke

Præsteklumme Der er et sted i Det nye Testamente, som altid har anfægtet mig. Noget som Jesus siger, da nogle beskylder ham for at udøve helbredelser ved det ondes hjælp. ”Det var lige godt Satans,” siger de som reaktion på det gode, han gør. Da er det Jesus raser mod dem: ”Alt skal tilgives menneskene. Al synd og bespottelse. Også bespottelsen af mig - men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives”. Det er det, som anfægter mig. For tilgivelsen er for mig kristendommens kerne.

Findes der mellem os mennesker noget, som ikke kan tilgives? Ja, utvivlsomt. Der er forskel på tilgivelse og forsoning. Der er noget, som jeg ikke kan tilgive, men som jeg kan forsone mig med.

Men er det sandt, at der findes noget, som heller ikke Gud kan tilgive? Min tro tilsiger mig, at svaret er ”nej”. Jeg tror, at Gud ser alt og tilgiver alt. Det hænder, at jeg i samtaler med mennesker møder den reaktion, at det må være dejligt at tro på tilgivelsen. For det er jo en trøst. Eller en sovepude, mener andre; for så er det jo lige meget, hvad vi gør, hvis alt tilgives os. Jeg har det nu modsat. For det forpligter: Den, der elsker mig og kan tilgive mig alt, ser jeg mig særlig forpligtet i forhold til.

Hvad er det at spotte ånden? Det onde ved spot er, at den retter sig mod det mest dyrebare hos den anden; det andet menneskes inderste, hans identitet. Det dæmoniske ved spot er: at den der kalder det ondt, som er godt hos og for den anden. Den tager det andet menneskes glæde. Er det netop det, som er det utilgivelige?

Forfatteren Thomas Mann sagde, at al ånd er sans for synd. Et menneske, der ikke ser, hvor det fejler, er et åndløst menneske. Det samme kan siges om et samfund. At frasige sig fællesskabet og det fælles ansvar: At tage vare på det udsatte menneske er at se bort fra, at ånden findes. Det er at materialisere mennesket; reducere et menneske til et tal og et folk til en masse. En syg til en patient. Mennesker til en økonomisk belastning.

Lige så meget som det trøster mig, at jeg tror på, at alt kan tilgives, lige så meget anfægter det mig, at kristendommen har denne sans for synd, synd, som altid betyder det brudte fællesskab. I det spænd bliver vi til som mennesker.

Benny Andersen, som døde for nylig, sagde om kunstens opgave: "At den sørger for at det som er bliver til." Jeg vil sige det samme om kristendommens fortællinger. Vi bliver til i lyset af dem, som dem vi er. Til trøst og anfægtelse. Det er Ånd. Og den skal ikke spottes.

Publiceret 23 September 2018 06:00

SENESTE TV