Andrés Turienzo ankom fredag middag til Vestas' hovedkvarter i Aarhus.

Andrés Turienzo ankom fredag middag til Vestas' hovedkvarter i Aarhus. Privatfoto

Vestas-ansat cyklede 2.500 kilometer i protest

Ansat cyklede fra Spanien til Danmark for at overbringe et brev til Vestas i protest mod lukning af spansk fabrik

Af
Jeppe Rafn

Tirsdag 11. september satte Andrés Turienzo sig på sin gule racercykel for at begive sig ud på en cykeltur på over 2500 kilometer fra Leon i det nordlige Spanien til Aarhus.

Formålet med cykelturen var at protestere mod den danske vindmøllevirksomhed Vestas' lukning af sin fabrik i Leon med 362 ansatte.

Andrés Turienzo arbejder på fabrikken i Leon og medbragte et brev fra sine kollegaer, hvor de skriver, at de er indignerede og uforstående overfor lukningen.

Cykelprotest-banner udenfor Vestas' hovedkvarter i Aarhus.

Cykelprotest-banner udenfor Vestas' hovedkvarter i Aarhus. Privatfoto

10 dage senere ankom protest-cykelrytteren til Vestas' hovedkvarter i Aarhus N, hvor han blev modtaget af virksomhedens produktionschef Jean-Marc Lechene og overbragte ham brevet fra de ansatte.

Andrés Turienzo fortæller, at det var kærligheden og opbakningen fra folk fra Leon, der gav ham energien til at gennemføre den 2500 kilometer lange tur på cykel og ikke give op undervejs.

Turen gik fra Leon i det nordvestlige Spanien og op igennem Frankrig, videre gennem Belgien, Holland, Tyskland og Danmark.

Andrés Turienzo hæver sin cykel over hovedet foran Eifeltårnet i Paris, som han cyklede igennem halvvejs på sin 2.500 kilometer lange tur fra Spanien til Danmark.

Andrés Turienzo hæver sin cykel over hovedet foran Eifeltårnet i Paris, som han cyklede igennem halvvejs på sin 2.500 kilometer lange tur fra Spanien til Danmark. Privatfoto

Det var oprindeligt planen, at Andrés Turienzo skulle være ankommet tre dage tidligere, end han gjorde, men den plan viste sig at være lige lovlig ambitiøs.

Andrés Turienzo trampede i pedalerne i 132 timer i løbet af de 10 dage, det varede at cykle fra Spanien til Danmark.

Publiceret 23 September 2018 11:29

SENESTE TV

Galleri-rundtur i Aarhus

Galerie Møller Witt

Det er ved at være sidste chance for at se Jes Fomsgaards soloudstilling på Galerie Møller Witt. Fomsgaard har tidligere bidraget til udsmykningen af iNano Instituttet Aarhus Universitet. Udstillingen 'Artificiel Move' er åben til 26. juni og viser en række malerier med fokus bl.a. på kompleksiteten og bevægelsen i de mange forskellige rum, mennesker er en del af.

Galerie Møller Witt, Christiansgade 18, Aarhus C.

Galleri Gallo

De to kunstnere Louise Volsted Pedersen og Ulf Larsen udstiller for tiden på Galleri Gallo. Ulf Larsen har tidligere lavet naturmalerier, men efterhånden er det mere motiver fra byen og tegninger af jazzmusikere live, han har kastet sig over. Louise Volsted Pedersen eksperimenterer med udtryk, linje og former og henter inspiration bl.a. i naturen, blade og egne fotografier. Udstillingen kan ses til 19. juni.

Galleri Gallo, Nørre Allé 86, Aarhus C.

Galleri Profilen

180 ukendte værker af Hans Horn, hvis liv som soldat under 2. verdenskrig er beskrevet i Tom Buk-Swientys bog 'Det ensomme hjerte', udstilles på Galleri Profilen til 27. juni. Værkerne, der ikke har været udstillet før, viser bl.a. akvareller af blomster, landskaber, satiriske religiøse billeder og stærke traumatiske malerier om krigen.

Galleri Profilen, Grønnegade 93, Aarhus C.

Keller-Arlund – temporary art

Udstillingsstedet Keller-Arlund viser til 20. juni malerier af Vibeke Jensen, der har rum som gennemgående motiv. Kunstneren bruger en teknik, hvor hun 'prikker' sine motiver op og binder dem sammen med flader og plamager, så de tilsammen danner rum.

Keller-Arlund, Peder Skrams Gade 32, Aarhus N.