Præsteklumme: Bløde mennesker og firkantede regler

Af
af Hanne Jul Jakobsen

sognepræst i Møllevangskirken

Hvem kender ikke det at have en trøje, hvor mærket med vaskeanvisningen i nakken kradser og irriterer? Vaskeanvisninger er lavet af et andet stof, så selv når vi vasker tøjet, og trøjen måske endda krymper, så bliver mærket i nakken ved med at være lige stort og stridt og uføjeligt. Og mange af os ender med at klippe det af, for det generer så meget, at det ikke er til at have trøjen på. Nogle gange er anvisninger og regler, så firkantede at de ikke passer til livet. Vi kan uden problemer klippe vaskeanvisningerne ud. Langt vanskeligere er det, at gradbøje de regler og systemer, det er meningen skal være ens for alle.

Et grundkristent princip er, at vi aldrig må lade systemer gå forud for mennesker. Det er en grundlæggende tanke i kristendommen, at ethvert menneske er unikt. Fællesskab og medmenneskelighed og omsorg for de svageste må altid gå forud for regler. Regler må aldrig blive så rigide og firkantede, at de river mennesker i stykker. Vi må aldrig glemme, at der er virkelige mennesker bag regneark og ventelister.

Ikke så sjældent hører vi historier – eller kender måske selv til det, at bliver offer for systemet. Nogle gange ryster vi på hovedet, andre gange får vi ondt i hjertet – når vi møder mennesker der ikke bliver hjulpet, fordi de falder ned mellem to stole, eller fordi en firkantet sagshåndtering spærrer for almindelig medmenneskelighed.

Kristendommen har ikke nogen firkantet regel, om hvad medmenneskelighed er. Jesus selv taler aldrig ind i et system. Han ser det enkelte menneske, der hvor det er. At leve som kristen er ikke et liv med en kradsende og firkantet anvisning i nakken, der fortæller dig, hvad du skal og ikke skal. At leve som kristen er tværtimod at forsøge at være tilstede i enhver situation, med det blik at ethvert menneske har værdi og ret til en plads i fællesskabet. Og nogle gange kræver det, at vi klipper reglerne af tøjet.

Publiceret 22 September 2018 15:00

SENESTE TV