Modelfoto: Mostphotos

Omstridt cykelsti i Aarhus skal asfalteres: Cyklister og gående er forvirrede

JP Aarhus skriver, at Aarhus Kommune har planer om at forbedre omstridt cykelsti på havnen

En cykelsti med tilhørende fortov langs havnefronten har siden åbningen skabt stor forvirring om, hvad der er cykelsti, og hvad der er fortov. Det har skabt problemer, men nu er Aarhus Kommune klar med en løsning. Det skriver JP Aarhus, som kan oplyse, at kommunen har planer om at asfaltere cykelstien.

"Vi skal opgradere havneforbindelsen, så den bliver lavet ordentligt med god asfalt, et bedre underlag, og så det bliver tydeliggjort for alle - også ikke stedkendte - at man træder ud på en cykelsti," fortæller Pablo Celis, der er projektleder hos Aarhus Cykelby, til JP Aarhus.

Det er ellers kun lidt over et år siden, at kommunen brugte 230 millioner kroner på at anlægge havnepladsen, som den kritiserede cykelsti er en del af. Men den store forvirring gør altså nu, at man vælger at bruge ekstra penge på at forbedre cykelpromenaden.

Pablo Celis oplyser til JP Aarhus, at man først går i gang med forbedringerne i løbet af 2019.

jwh

Publiceret 18 September 2018 08:00

SENESTE TV