Foto: Flemming Jeppesen

Opgavebeskrivelse: Lene Dahl Hansen Elev kirke Mindfullness Navne(n): Len Dahl Hansen FOTO: Flemming Jeppesen, Fokus Tekst: Alex Sted: Elev v. Aarhus Optagelsedato: 2017.10.27

Præsteklumme: Sommer i knald-hytten

Af
sognepræst Lene Dahl-Hansen

Lystrup og Elev kirker

præsteklumme Jeg har fået have!! Altså ikke bare have, men kolonihave. Så er det sagt, og jeg skal da lige love for, at en helt ny verden har åbnet sig for mig. Det er lidt ligesom, når man får børn. Pludselig har du noget at snakke med alle andre forældre om (hvis du orker), og du ser pludselig ting, du aldrig før har lagt mærke til. Du bliver en del af en ny – før helt lukket – verden.

Nu er jeg nærmest blevet lidt besat – og begyndt at bukke mig ned, når jeg tilfældigt går forbi et stykke ukrudt. Og i stedet for at google koncerter og dybdeborende artikler om litteratur og samfund, googler jeg buske, årets gang i haven, beskæring af frugttræer, havemøbler til salg og lignende!

Min 80-årige far har været på besøg et par gange i løbet af sommeren. Faktisk er det ham, der har døbt vores sommerresidens 'knald-hytten'. I betydningen: usselt, faldeværdigt hus; gammel rønne eller kasse. Det var altså inden, han besøgte os, og det var nok mest fordi han ikke anede, hvad han skulle forvente, og fordi han var totalt mystificeret over, at hans inkarnerede by-datter var sprunget ud som havemenneske.

For han bliver ved med at vende tilbage til det store spørgsmål: Hvor har jeg dog fået den besynderlige interesse fra? ”Hverken din mor eller jeg har da interesseret os for haver," siger han igen og igen, og det tør nok siges! Min barndomshave i Skagens sandede jord bestod mest af marhalm, siv, selvsåede klokkeblomster, hybenbuske og et par birketræer, som trods adskillige år på bagen aldrig er blevet meget mere end en meter høje.

Det er åbenbart meget svært at ændre fasttømrede forestillinger om de mennesker, vi mener at kende allerbedst? Det er som om, når vi nu én gang har bestemt os for, at du er sådan én, så spørger vi næsten samtidig: Vil du så ikke venligst blive ved med at være det, vi har vænnet os til?

Vi gør det helt uden at tænke over, at en af de største og bedste evner, vi mennesker har, det er evnen til at begynde på ny – og begynde på noget nyt. Og ikke mindst give hinanden plads til at vise os fra nye sider.

Jeg har nemt fundet mig til rette med min nye identitet som haveejer, for jeg eeelsker at være her og bare hænge ud og nyde duften, stilheden, farverne, udelivet – også nu, hvor det bliver efterår.

Og min far skal såmænd nok vænne sig til det også. For jeg ved, han sætter pris på det, som vi alle ind imellem oplever: At uventede sider af det vi kender kan blomstre frem og give nye perspektiver på os selv og hinanden. Og jeg er helt sikker på, at han inden længe kommer forbi knaldhytten igen – for her er nemlig god plads til at være, lige den du er og samtidig give plads til det nye.

Publiceret 15 September 2018 08:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.