Arkivfoto.

Byrådet inviteret til at samle skrald i Aarhus

Bünyamin Simsek inviterer sine kolleger til at droppe spisepausen og i stedet gå en tur langs Park Allé med snapper og affaldsposer

Byrådets 31 medlemmer bliver mødt af en gave til dagens byrådsmøde. På hver plads vil der ligge et kit fra Ren By Aarhus bestående af snapper, affaldsposer, handsker og en gul vest. Kittet er ledsaget af en invitation til at tage aftensmaden med i hånden til næste onsdags udvalgsmøder for at samle affald langs Park Allé. Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø, står bag initiativet for at sætte fokus på stigende affaldsudfordringer i Aarhus.

Det oplyser Teknik og Miljø i en pressemeddelelse.

”Vi bliver alle nødt til at tage et ansvar, hvis vi vil have en renere by. Flere mennesker og flere arrangementer i byen betyder stigende affaldsmængder. Desværre er vi blevet dårligere til at ramme skraldespanden, og det giver mere affald i bybilledet. Hvis vi skal have en renere by er aarhusianerne og de besøgende nødt til at hjælpe os, og det kræver ikke meget at smide sit affald i skraldespanden i stedet for på fortovet eller i hækken,” siger Bünyamin Simsek i pressemeddelelsen.

Tydelige tal

Opgørelsen for de seneste to højsæsoner for affald giver en klar indikation på en stigende udfordring. I sommeren 2017 indsamlede Teknik og Miljø 79 ton affald fra affaldsstativer, gader og torve. Det tal steg til over 100 ton i år.

”Vi har flere end 1.000 frivillige affaldsindsamlere fordelt i hele kommunen, som gør en kæmpe indsats. 31 byrødder kan ikke udrette mirakler på en halv time, men vi kan vise vejen og sende et signal om, at vi ikke finder os i affald i vores by, og at vi alle har et ansvar for, at vores by er ren,” fortsætter Bünyamin Simsek i pressemeddelelsen.

jwh

Publiceret 12 September 2018 15:39

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.