Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Landsholdshelt inden kamp i Aarhus:

Nu skal de rigtige landsholdsspillere bevise noget

Flemming Povlsen kræver, at landsholdet giver noget tilbage, når holdet søndag spiller mod Wales i Aarhus

Torsdag aften blev der lagt en dæmper på den verserende konflikt mellem spillerne på det danske herrelandshold i fodbold og DBU. I en pressemeddelelse oplyser DBU, at der er blevet indgået en midlertidig aftale, som gælder frem til 30. september. Det betyder, at landskampen mod Wales i Aarhus søndag bliver spillet med det 'rigtige' landshold i stedet for det vikar-landshold, der med amatøspillere stillede op onsdag i venskabskampen ude mod Slovakiet.

Til Ritzau har den tidligere landsholdsspiller Flemming Povlsen åbnet munden angående landsholdskonflikten og han er ikke bleg for at sige, at landsholdet søndag har en del at spille for.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Nils Meilvang/Scanpix

"Jeg vil være meget ked af det, hvis nogen fra det danske landshold, som kommer og siger, at de ikke er forberedte. For det falder kun tilbage på dem selv. Der er kun en måde at gøre det her godt igen: det er at give noget tilbage," siger han til Ritzau ifølge DR.

Danmark mod Wales fløjtes i gang klokken 18 på Ceres Park i Aarhus. Landskampen er en del af Nations League, hvor Danmark udover Wales også er i gruppe med Irland.

Publiceret 07 September 2018 08:37

SENESTE TV