Borgmester Jacob Bundsgaard ved Aarhus Rådhus.

Borgmester Jacob Bundsgaard ved Aarhus Rådhus. Arkivfoto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Budget: Politikerne har 29 millioner kroner at gøre godt med

Borgmesteren vil bruge pengene på at afbøde besparelser

Af
Jeppe Rafn

Økonomerne i Aarhus Kommune har regnet sig frem til, at kommunen har et årligt råderum på 29 millioner kroner i budgettet for de kommende fire år.

Borgmester Jacob Bundsgaard har tilkendegivet, at han helst vil bruge råderummet til at fjerne nogle af de spareforslag, som for tiden er i høring. Aarhus Kommune skal i de kommende år finde besparelser på 241 millioner kroner i 2019 stigende til 273 millioner kroner i 2022.

”Vi står over for besparelser, der kommer til at få en betydning for borgernes oplevede service. Jeg vil helst bruge penge på at afbøde det,” siger han til JP Aarhus.

122 forslag

Politikerne kan også vælge at bruge det hele eller noget af råderummet på at gennemføre nogle af de 122 forslag, som de enkelte partier har fremlagt i forbindelse med budgettet.

Eksempelvis foreslår Dansk Folkeparti, at man afsætter flere penge til at behandle ældre med handicap. Radikale Venstre ønsker at placere socialrådgivere på de syv mest udsatte skoler, og Alternativet foreslår at bruge penge på et forsøg med el-delebiler i oplandet.

Alle de 122 forslag kan ses her.

Endelig er der også den mulighed, at politikerne vælger at lave besparelser på mere end de cirka 241 millioner kroner, der årligt skal spares for at nå i mål med budgettet - og så bruger de ekstra besparelser på at gennemføre flere af de 122 forslag.

Direktørgruppen har fremlagt spareforslag på i alt 300 millioner kroner, og der er teoretisk set ikke noget til hinder for, at politikerne gennemfører alle disse spareforslag. Det vil i så fald give ekstra 59 millioner kroner udover råderummet på 29 millioner kroner til at gennemføre nogle af partiernes 122 forslag.

Denne mulighed forekommer dog mindst realistisk set i lyset af de relativt store besparelser og ikke mindst det faktum, at politikerne allerede nu har afvist de foreslåede besparelser ved at lægge skoler sammen i større distrikter.

Publiceret 31 August 2018 10:27

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.