Foto: Alzheimerforeningen

Opråb fra Alzheimerforeningen:

Vi mangler indsamlere i Aarhus

Godt og vel en måned før en stor indsamling til fordel for de mange tusinde demensramte mangler Alzheimerforeningen indsamlere i Aarhus og Viby

Under overskriften 'Husk mig' går hundredvis af mennesker på gaden lørdag 22. september til Alzheimerforeningens landsindsamling for at samle ind til fordel for de omkring 85.000 mennesker, der lever med en alvorlig demenssygdom, og de ca. 400.000 pårørende, der står lige ved siden af. Rundt om i hele landet vil frivillige ildsjæle være på gaden for at samle ind, men der er brug for indsamlere i Aarhus C. Det skriver Alzheimerforeningen i en pressemeddelelse, hvor organisationen opfordrer lokale borgere til at melde sig.

"Med pengene fra landsindsamlingen er vi med til at sikre, at mennesker med demens og deres pårørende får den støtte og rådgivning i hverdagen, der kan gøre livet med demens bedre. Og med støtte til forskningen kan vi holde liv i håbet om at finde en kur," siger direktør i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen, i pressemeddelelsen.

Alzheimerforeningen oplyser i pressemeddelelsen, at der også mangler indsamlere i Viby. Har man lyst til at bruge et par timer på at samle penge ind det gode formål, kan man tilmelde sig på www.huskedagen.dk.

Indsamlingensdagen foregår lørdag 22. september fra klokken 10:00 til 13:00 over hele landet. Se listen over indsamlingssteder her.

jwh

Fakta om demens:

    I Danmark lever op 70-85.000 mennesker med en demenssygdom

    Heraf har ca. 45.000 Alzheimers sygdom

    Hver dag rammes 40-45 mennesker af demens i Danmark

    I 2040 forventes antallet af mennesker med demens at vokse til 150.000

    Hver tredje time dør en dansker af en demenssygdom.

Publiceret 20 August 2018 07:15

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.