Populære strande i Aarhus har igen fået grønt flag

Efter brud på kloakledning kan man nu igen sikkert kaste sig i bølgerne på populære strande i sydbyen

Der er ikke længere nogen risiko ved at tage sig en dukkert ved strandene Blommehaven og Ballehage i den sydlige del af Aarhus.

Aarhus Kommune frarådede i mandags at bade på strandene, fordi der havde været et brud på en kloakledning i Højbjerg, hvorfra der muligvis var løbet spildevand ud i Aarhusbugten.

Natur & Miljø i Aarhus skriver onsdag morgen på sin facebookside, at vandet er rent på begge strande.

På hjemmesiden badevand.dk kan du altid tjekke badevandet ved de danske badestrande.

jr

Publiceret 08 August 2018 09:30

SENESTE TV