Politikontrol på Smukfest skabte buskaos

Der var for mange passagerer i flere busser samt problemer med bussernes bremser

Af
Claus Sonne

Smukfest var nærmest ikke kommet rigtigt i gang, før shuttlebussystemet omend ikke brød omend ikke sammen, så i hvert fald kom i svære problemer.

Årsagen var en politikontrol sådan cirka midtvejs mellem Skovlunden og Sherwood. Har stoppede politibetjente og repræsentanter fra Trafikstyrelsen alle de busser, der kom sydfra. Og myndighederne var ikke begejstrede for alt, hvad de fandt og så.

Adskillige busser blev således beordret til at sætte alle passagerer af, fordi der ganske enkelt var for mange passagerer indenbords. Passagerne måtte så tage de til fods videre til Sherwood.

Busserne blev også sat på et rullefelt, hvor de fik tjekket bremser. Og ifølge UgeBladets oplysninger blev 10 ud af 13 busser, der i skrivende stund er blevet testet, tager ud af brug pga. defekte bremser.

Indsatsen mod busserne betød, at der opstod meget store køer ved Parkeringen og ved KærligHeden. Køerne ved KærligHeden blev ikke mindre af, at flere busser blev omdirigeret til netop Parkeringen, hvor der var meldinger om selv for Smukfest usædvanligt lange køer.

Det kan virke uhensigtsmæssigt, at politiet tjekker busser kort før, at festivalpladsen åbner med det kæmpe pres, åbningen udløser. Og en del af busserne blev rent faktisk tjekket mandag og tirsdag, men en stor del af busserne er først blevet indsat onsdag - og dermed ikke forhåndstjekket.

Publiceret 08 August 2018 15:42

SENESTE TV