Legendarisk band genforenes i Aarhus

Ny udstilling på tre forskellige lokaliteter i Aarhus hylder den 75-årige plakatkunster Thomas Kruse. Det legendariske rockband Røde Mor åbner udstillingen

En stor udstilling, der skal ære kunstneren og aktivisten Thomas Kruse, åbnes af en koncert med det legendariske rockband Røde Mor. Det oplyser Den Gamle By i en pressemeddelelse.

Thomas Kruse var selv medlem af det socialistiske kunstnerkollektiv Røde Mor, og det er i den sammehæng, at Røde Mor med blandt andre Troes Trier og Peter Ingemann stiller sig op på scenen for at åbne den store udstilling med Thomas Kruses mange plakater.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Thomas Kruse hyldes i stor plakatudstilling i Den Gamle By.

Thomas Kruse hyldes i stor plakatudstilling i Den Gamle By. Pressebillede

Selve udstillingen finder sted på Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By, hvor over 200 af Thomas Kruses værker, der fortæller om hans nære forhold til Aarhus og de mange drømme, som han på byens vegne har haft livet igennem, vises. Det oplyser Den Gamle By i pressemeddelelsen.

Det sker i en utraditionel udstilling, som kan opleves på tre forskellige lokaliteter, dels på Plakatmuseet i Den Gamle By, dels på Godsbanen, dels i Ø-gadekvarteret i et udendørs ruteforløb, som man kan gå på 15 minutter. Udstillingerne er en hyldest til Thomas Kruse i anledning af, at han denne sommer har rundet de 75 år.

Koncert på Godsbanen

Thomas Kruse er en legende kunstner, der nyder at samarbejde med børn. Sammen med børn har han udsmykket mere end 100 skoler og institutioner rundt om i landet. Fællesskab, fred og solidaritet tilsat poesi er nøgleord i Thomas Kruses univers. Den grafiske forenkling, sort og hvidt, egner sig til agitation og klare budskaber. Med håndskårne bogstaver smelter billede og tekst sammen til en unik, kompleks enhed.

Kruse blev uddannet arkitekt, men udfoldede sig senere som maler, grafiker, scenograf, murmaler og underviser. Siden 1960´erne har han arbejdet med bogillustrationer, logoer og plakater. Fra 1969 til 1978 var Kruse medlem af det socialistiske kunstnerkollektiv Røde Mor. I anledning af udstillingsåbningen genforenes det legendariske rockband fra Røde Mor med bl.a. Troels Trier og Peter Ingemann, og de giver et brag af en underholdende koncert på Godsbanen på onsdag klokken 15.00.

jwh

Røde Mor

Bandet Røde Mor eksisterede oprindeligt fra 1969 til 1978 og genopstod i 2002. Gruppen var fra starten en trio bestående af Troels Trier der sang, Lars Trier på guitar og Ole Thilo på klaver. I 2007 blev Røde Mor tildelt IFPI's Ærespris ved Danish Music Awards. Bandet gav sin sidste koncert i 2011.

Publiceret 06 August 2018 14:19

SENESTE TV